”Hvordan bliver man gift i Vietnam?”
Spørgsmålet er både hyppigt og kort og kan af mange og vidt forskellige årsager let tage en hel del tid at besvare, uanset om det er mundtligt eller skriftligt.
I Vietnam er indgåelse af ægteskab, som i langt de fleste andre kulturer, et af livets helt store beslutninger og begivenheder, og derfor fuld af kulturbårne ritualer, traditioner og ceremonier, både for det enkelte individ, men også for stadig at manifestere familiens betydning og afvikles og fejres naturligvis derefter.
En stribe af forskellige religioner og 54 etniske minoriteter er repræsenteret i Vietnam, som alle på hver deres måde har indflydelse på, hvordan ægteskabet helt konkret indgås, men også, i et vist omfang, indflydelse på hvordan de unge finder sammen og senere lever sammen i et parforhold. Desuden spiller både individuelle og familiære forhold inden for hver enkelt religion og minoritet også ind på hvordan ægteskabet indgås, lige som flere etniske minoriteter ikke bekender sig til eller praktiserer en af verdensreligionerne og derfor har andre tilgange til ægteskab og parforhold.
Som om det ikke var nok, så spiller forfædre dyrkelse og livsfilosofier som konfucianisme og taoisme og overtro på afgørende punkter også ind på både valg af ægtefælle, selve indgåelsen af ægteskabet og det efterfølgende parforhold.
Det ligger måske ikke lige til højrebenet at inddrage landets geografi, men afstanden på 1600-1700 km. og forskellighederne er altså ret så markante fra det nordligste bjergrige punkt til det sydligste flade punkt på i Vietnam. Så markante, at det er på grænsen til svært at forstå, at det er det samme land, vietnameserne er borgere i. Levevilkår, levestandard og familiemønstre er ekstremt forskellige fra, om man bor i et relativt simpelt træhus på pæle i bjergene eller i en topmoderne lejlighed i den vestligt orienterede metropol Saigon i syd. Ligesom livet på landet adskiller sig markant fra livet, som det leves i Vietnams, især større, byer.
Det er altså på grænsen til noget nær fuldstændig umuligt at give kun et entydigt og fuldt dækkende svar på spørgsmålet.
En beskrivelse af et vietnamesisk bryllup, som vil gælde for størsteparten, vil være en generel beskrivelse med individuelle og lokale nuancer, en beskrivelse som på mange måder vil være lige så formel som brylluppets ritualer.
Det hele starter naturligvis med, at de unge finder hinanden. Det sker i nutidens Vietnam, som i Danmark, der hvor unge nu en gang mødes af naturlige årsager, som på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, i forbindelse med fritidsaktiviteter, på cafeer og barer sammen med venner og bekendte og på besøg hos familie og venner etc. Tiden hvor de dater hinanden, er præget af, at det overvejende er manden, som har initiativet og at aktiviteterne er relativt bløde og på mange måder også diskrete. De mødes på en cafe og drikker kaffe, spiser is, spiser lidt ude sammen, tager til stranden, kører tur på den samme motobike, går tur sammen etc. Omfavnelser på motobiken er noget nær det tætteste, de kommer på fysisk kontakt i det offentlige, her er der ingen kys og kram i det offentlige rum. Forandringens vinde blæser, især i de større byer, men sex før ægteskab er stadig relativ ukendt, især for den unge kvinde og da slet ikke en graviditet.
Før i tiden var arrangerede ægteskaber, altså hvor forældre afgjorde partnervalg, helt almindelige, det ses nu primært kun hos f.eks. nogle af de etniske minoriteter i bjergene. Uden for de grupper er det tætteste, man kan komme det i nutiden, er at partnervalget finder sted i familiernes omgangskreds og at udtrykket ”blive introduceret til” finder sted.
Vietnamesernes lever deres spirituelle liv og livets højtider efter månekalenderen og dermed zodiacen med dens tolv dyr og deres symbolske betydning for både det enkelte individ og familien. Store begivenheder skal finde sted, eller afvikles på den optimale dag eller på det optimale tidspunkt. De unge og familierne rådfører sig derfor med, typisk, en buddhistisk munk eller det, vi vil kalde en ”spåmand,” som kommer med anvisninger på optimale datoer og tidspunkter for afvikling af de kommende bryllupsaktiviteter.
Det formelle forløb fra det tidspunkt hvor familierne mødes til ægteskabet er indgået består af typisk tre møder over tre dage, intet mindre end en halvering af tidligere tiders ofte seks møder.
På den første dag besøger gommens familie, efter aftale, brudens familie og foreslår at der nu officielt indledes et forhold mellem de to unge med henblik på senere indgåelse af ægteskab. Mødet er i sig selv vigtigt, fordi det skal give de to familier en forståelse for hinanden og det kommende ægtepar og dermed en af de symbolske grundstene i et kommende lykkeligt ægteskab. Mødet er uformelt og uden ritualer og oftest medbringer gommens familie blot lidt betelnødder, frugt og søde sager. Mødet har sine i rødder fra tiden med arrangerede ægteskaber, hvor det blev brugt til at introducere familier og unge for hinanden.
Det andet møde er langt mere officielt og mange tillægger det næsten mere betydning end selve det at indgå ægteskab. Mødet er den officielle tilkendegivelse af, at der indgås ægteskab mellem de to unge og indikerer også et formelt forhold imellem de to familier. I forbindelse med mødet bliver den klassiske symbolik helt tydelig i sit sprog.
Gommen ankommer med sin familie til brudens hus ledsaget af 5/7/9 ugifte mænd fra familien eller venner, som bærer hver en bakke eller æske i lakvare med symbolske ting i et lige antal, som bringer held og lykke til det kommende ægtepar. Bakkerne er dækket med et rødt lykkebringende klæde og overrækkes til samme antal ligeledes ugifte kvinder fra brudens familie eller hendes venner. Herefter vil brudeparret, oftest iført den klassiske dragt ao dai, bede foran forfædre alteret for at bede forfædrene om tilladelse til at blive gift. Den formelle del af ceremonien afsluttes med, at de tager ringe på og lykønskes af familierne. Herefter serverer de nygifte grøn the for gæsterne, startende med de ældste først og de tænder lysene i to lysestager symboliserende en drage og en føniksfugl, som forener de to familier. I ceremonien indgår også, at familierne giver gaver og ønsker for fremtiden til de nu to nygifte unge, herefter mangler den tredje og sidste del, som vi i vores del af verden vil omtale som bryllupsfesten.
På det tredje og sidste møde afhenter gommen bruden sammen med sin familie, helt konkret henter han hende på sit/et værelse, de overrækker lidt betelnødder og anmoder officielt om at modtage bruden, som brudens familie naturligvis bekræfter.
Herefter kører, eller går man til gommens hjem, hvor brudeparret beder foran forfædre alteret og takker deres forældre, hvorefter man er klar til selve bryllupsfesten.
Sidst, men ikke mindst, er der stadig mange nygifte, der besøger brudens familie på femtedagen efter brylluppet, for at vise respekt og takke dem for hendes opvækst. Her er det også sædvane at nedbringe lidt slik, frugt og en rød lykkekuvert med en sum penge.
Bryllupsfesten med inviterede gæster finder typisk sted på en restaurant/sted specialiseret i bryllupsfester eller i telte sat op til lejligheden. Det er der gode grunde til! Der kommer mange til et vietnamesisk bryllup, rigtig mange, flere hundrede er helt almindeligt. Nogle bryllupper er så store, at selve den del af brylluppet afholdes over to dage med en fest for hver af familierne.
Ved indgangen står et stort billede af brudeparret, som har sin helt egen fortælling. De unge afsætter en hel dag uger før selve brylluppet for at få taget bryllupsbilleder på udvalgte historiske steder, i smuk natur eller spektakulære steder. Typisk en pakkeløsning som indeholder fotografer, forskellige klædedragter, blomsterbuketter og lignende.
Ved siden af bryllupsbilledet sidder unge ugifte fra familien ved et bord med en smukt dekoreret kurv eller æske til brug for små røde ”lykkekuverter” med et pengebeløb til brudeparret. Der kan også være en kurv til hver af de to familier, uanset hvad, lægger man sin invitation eller seddel med navn sammen med beløbet, så brudeparret senere ved, hvem giveren er. Penge er stadig den mest brugte gave til at starte det nye liv op, men er også med til at finansiere festen. Konkrete gaver oplyses til brudeparret på forhånd og på samme måde sender man gave, hvis man er inviteret, men ikke kan deltage.
En klassisk opdækning består af en scene hvorfra alle annonceringer, beskeder og karaokesang og musik foregår. Gæster sidder ved runde borde med opdækning til 10 personer og ved planlægningen bestiller man ikke til et specifikt antal gæster, men et antal borde til 10 personer og brudeparrets opgave under festen er stort set udelukkende at gå rundt ved bordene og hilse på og takke gæsterne og så skifter bruden typisk tøj tre gange i løbet af festen. Hvor den klassiske ao dai er dragten ved det andet møde, er det helt almindligt, at bruden er iklædt en hvid bryllupsdragt, i stil med den vi kender i den vestlige verden og gommen har smoking eller lignede på.
Stort, kortvarigt og højrøstet. Dybest set kan selve bryllupsfesten koges ned til de tre ord. Der kommer mange gæster, det er stort set altid overstået på ca. 11/2 time og musik, karaoke, underholdning fylder en del og det virker som om, alle deltagere forsøger at overdøve det hele med højrøstet snakken.
Bakken der anvendes ved det andet møde, har med det røde klæde og 6-8 genstande, sin egen symbolik og er en tak fra gommen og hans familie til bruden og hendes familie, for at han må komme ind i familien. Genstande på bakken kan variere, men har sine klassikere som f.eks.:
Betelnødder:
Loyalitet og kærlighed
Alkohol:
Taknemlighed overfor forfædrene, deres accept og velsignelser af ægteskabet.
The:
Samme betydning som alkohol.
Frisk frugt:
En velsignelse af at ægteskabet er lykkeligt med mange børn.
Kage:
Flere forskellige kager som banh phu the som er en mand & kone kage, banh com af unge ris og banh pia eller almindelig bryllupskage som alle symboliserer den uforanderlige kærlighed mellem ægteparret. Kagerne kan også symbolisere de fem elementer.
Helstegt pattegris:
Erstatter i nogle områder kagerne.
Bryllupstøj:
Er oftest den klassiske kjole som gives af moderen til hendes datter
Overtro er en del af vietnamesernes liv også i forbindelse med brylluppet. Listen er naturligvis meget personlig, men også her er der en stribe ting, som de fleste forholder sig til:
*Folk der sørger, f.eks. på grund af dødsfald i familien, deltager ikke i et bryllup.
*Brudens mor må ikke ledsage bruden og gommens mor må ikke hente bruden eller byde hende
velkommen.
*En gravid brud, det kan ske, må ikke gå ind ad hoveddøren i gommens hjem.
*Bær ikke vielsesringene før vielsen.
*Brudesengen skal være ny.
*Kun brudeparret må sidde på brudesengen.
*Undgå at noget går i stykker under brylluppet.
*Fjern beskadigede møbler, planter med torne, skarpe genstande etc. fra hjemmet under brylluppet.
*Undgå at tale om personlige ting.
Det store spørgsmål som besøgende er naturligvis ”hvad gør man, hvordan opfører man sig?” hvis man inviteres til et bryllup.
Først og fremmest kan man spørge lidt til traditionerne, det gør det lettere at forstå, hvad der foregår og også hvad man gør og ikke gør. Ellers er det blot at følge strømmen, se hvad vietnamesere gør og så vil de helt sikkert helt af sig selv hjælpe ”udlændingen.”
Og så er det ellers bare med at nyde den fantastiske oplevelse, det er at være med til et vietnamesisk bryllup, uanset om man er med som gom eller gæst.
Comments