”Absolutely nothing is so important for a nation`s culture as its language.”
Citat: Wilhelm von Humboldt.
En af de mest konkrete og nærværende måder at møde og opleve en fremmed kultur er dets sprog. Sådan er det også i Vietnam. Giver man sig som gæst tid til at lære blot nogle få ord og gerne sætninger, viser interesse, imødekommenhed og nysgerrighed for landet og dets folk, ved at kunne lidt af sproget. Så er ord og sætning som nøglen til en dør, de kan åbne op for nye oplevelser, ny viden, nye bekendtskaber og ikke mindst samvær.
Vietnamesisk adskiller sig på især et område, markant fra de fremmedsprog vi normalt forholder os til. Det er et tonalt sprog, mening og forståelse af ord og sætninger, er afhængig, af tonerne der anvendes.
Lidt baggrundsviden om sproget og lidt viden og forståelse om dets anvendelse, kan gøre det hele en lille smule lettere. Skabelsen af og fortællingen om det vietnamesiske sprog er lige så lang og kompleks som landet og dets historie, der er ikke kun en entydig forklaring.
Påvirkninger og indflydelse kommer fra så vidt forskellige steder som Asien, Europa og Amerika under indflydelse af skiftende magthavere, lokale som ude fra kommende. Skabt i både fredstid og under landets lange perioder med krige og er stadig i forandring og udvikling, som landet nu åbner sig mere og mere mod resten af verden.
Vietnamesisk er det officielle tale- og skriftsprog i Vietnam. Er det der, nok så flot, hedder et mono-sylabbisk tonesprog, som kræver, at man behersker de seks betydningsadskillende toner for at kunne kommunikere på sproget.
At forstå tonesproget er altafgørende for at forstå det nuværende vietnamesiske sprog. Tonen ændrer (drastisk) betydningen af ordet, - altså et ord kan betyde fire til seks vidt forskellige ting, alt efter hvilken tone man udtaler ordet med! 9 accentmærker hvor 5 indikerer tonen og 4 lyden, ofte bruges to af dem på samme vokal.
De seks nuværende toner blev udviklet i 12århundrede under Ly Dynastiet, en fordobling fra det 6århundredes tre toner.
De seks toner har hver deres beskrivelse: Middel tone - lav faldende tone - lav stigende tone - lav brudt tone - høj stigende tone - høj brudt tone
Hver stavelse er et selvstændigt ord, Vietnam skrives altså Viet Nam, ligesom Hanoi bør skrives Ha Noi, hvis det skal være helt korrekt. Man ser i stigende omfang, at ordene nu sættes sammen og ikke som selvstændige ord.
På grund af Vietnams historie, hvor Kina var et overherredømme i ca. 1000 år, frem til år 939, og kinesisk var det officielle kultur- og administrationssprog, er vietnamesisk naturligvis påvirket af det kinesiske sprog. Anvendelsen af det kinesiske skriftsprog fortsatte under det efterfølgende vietnamesiske feudalstyre, hvor det blev anvendt officielt i dokumenter, akademisk litteratur, i organiseringen af uddannelser og eksamener etc.
Sproget kan inddeles i tre grupper eller perioder:
*Klassisk kinesisk skriftsprog/tegnsprog – chu nho som stadig anvendes i f.eks. kalligrafi.
*Vietnamesisk skriftsprog/tegnsprog – chu nom med to elementer: et som gav mening og et som viste udtalen. Var primært forbeholdt landets elite.
*Latinske alfabet – cuoc ngu nationalsproget fordi missionærerne ønskede deres religiøse tekster skulle ud til en bredere befolkning. Er også kendt som chu pho thong
”Language is the road map of a culture. It tells you where its people come from and where they are going.”
Citat: Rita Mae Brown
Før 13århundrede var der kun et oralt, altså talt, vietnamesisk sprog kaldet chu nho i det daværende Vietnam. Skriftsproget/tegnsproget var kinesisk på grund af den årtusinde lange kinesiske dominans.
Efter 13århundrede og frem til 17århundrede finder udviklingen af chu nom, vietnamesisk tegnsprog sted. Et sprog stadig baseret på kinesiske tegn men nu med fonetiske elementer for at få det til at matche det daværende talte vietnamesiske.
Altafgørende for det moderne vietnamesiske sprog, både tale og skrift, er tiden fra 17århundrede og frem, hvor det nuværende skriftsprog kaldet quoc nhu bliver skabt og udviklet under indflydelse af franske, spanske, italienske og portugisiske missionærer som kommer til landet og latiniserer sproget.
Især den franske jesuitter missionær Alexandre de Rhodes som kommer til Vietnam i 1627 og lærer vietnamesisk på blot seks måneder. Han tillægges æren og betydning for udviklingen af det sprog som tales og skrives nu, et sprog med brug af latinske bogstaver og diakritiske tegn og accentmærker. Alt tyder dog på, at grundarbejdet til det nye sprog var udført af en anden jesuitter missionær, portugiseren Francisco de Pina (1585-1625) tilbage i 1620. Han anses for, at være den første europæer som lærer det daværende vietnamesiske sprog.
Det arbejde udvikler Alexandre de Rhodes (1593-1660) i de efterfølgende tolv år, lærer sproget på blot 6 måneder af Francisco de Pina og beskriver det i en bog han udgiver i 1651, fem år efter han havde forladt det daværende Vietnam. Et nyt sprog langt lettere at tilegne sig end tidligere tiders skrift- og talesprog og kulminationen kommer under det franske kolonistyre i perioden 1910-1920, hvor det bliver officielt skriftsprog.
Kilde: Vietnamese typography, Donny Truong/A Vietnamese grammar, Laurence Thompson.
Det vietnamesiske alfabet er med 29 bogstaver, hvor 22 er fra det latinske alfabet og 7 er ændrede, 17 konsonanter og 12 vokaler. Primært inspireret af det portugisiske alfabet, ikke helt usædvanligt pga. Francisco di Pina og Alexandre de Rhodes og andre missionærer som var portugisere. Der ses desuden elementer af italiensk og græsk påvirkning. F, J,W og Z er ikke i alfabetet, men ses nu anvendt.
”Language is the blood of the soul into which thoughts run and out of which they grow.”
Citat: Oliver Wendell Holmes Sr.
Lidt forenklet kan man sige det, for en ikke vietnameser, er forholdsvis let at lære at skrive vietnamesisk men langt mere kompliceret at lære at tale det. Forenklet er det til gengæld ikke at Vietnam, som så mange andre lande, har lokale dialekter fra nord til syd, men grundlæggende er der tre dialekter: Nord dialekten, også kaldet Hanoi dialekt, betragtes som det officielle sprog og så midt dialekten også kaldet Hue dialekt og Syd dialekten også kaldet Saigon dialekt.
”Loosing a language is a major setback for everyone, because along with the language, you will also loose all the poems, the stories, the songs. And those things are of immence importance to all of us as human beings.”
Citat: Anthony Aristar
De tre store fremmede magter, Kina, Frankrig og USA, som har opholdt sig i Vietnam i længere tid, har naturligvis også sat deres spor i sprogets forandring og udvikling. Der anvendes ”låneord” fra især kinesisk og fransk, men også fra engelsk. Ordene bruges ikke, nødvendigvis, i deres oprindelige form, men er blevet gjort ”vietnamesiske”.
Efter afslutningen på 2. Indokinakrig i 1954 blev landet delt i et Nordvietnam og et Sydvietnam, - også sprogligt.
I Nordvietnam kom kinesisk og russisk ind i uddannelsessystemet. Kinesisk ikke ukendt al den stund at vietnamesisk er udviklet fra sproget, til gengæld var russisk nyt. Årsagen var naturligvis at Kina og især Rusland støttede Nordvietnam under 2.Indokinakrig.
I Sydvietnam blev det fortsat fransk og især engelsk der blev fremmedsprogene. Fransk ikke ukendt på grund af tiden med kolonistyret, til gengæld var engelsk relativ nyt. Det blev der ændret på. Årsagen, naturligvis at især amerikanerne tilstedeværelse i og støtte til Sydvietnam under krigen.
Det daværende Sovjetunionen bliver Nordvietnams og senere det samlede Vietnams nærmeste partner. En af konsekvenserne er, at engelsk og kinesisk reduceres i forhold til russisk, som også bliver bindeleddet til den øvrige kommunistiske verden.
I 1986 gennemfører den vietnamesiske regering processen kaldet ”doi moi”, politiske og økonomiske reformer, der fører til et åbent forhold til omverdenen og indførelse af frie markedsmekanismer. Effekten er til at tage og føle på, Vietnam bliver en del af den internationale verden. Samhandel på tværs af kloden, udenlandske investeringer i Vietnam og en markant tilstrømning af både turister, investorer, handelsfolk, eksperter etc. Og i den internationale verden, ja der er det fælles sprog engelsk.
Få år efter i 1991 opløses Sovjetunionen og med den også den russiske indflydelse på Vietnam, i den her sammenhæng får det også indflydelse på fremmedsprogets betydning.
Sidst, men ikke mindst, blev Vietnam medlem af ASEAN i 1995, en sammenslutning af Sydøstasiatiske lande som har til formål at styrke den økonomiske, kulturelle og sociale udvikling i medlemslandene og arbejdssproget i ASEAN er engelsk.
Som en anden Fugl Fønix rejste engelsk sig ud af asken. Åbningen mod den internationale verden skabte behovet for et nyt fremmedsprog, ikke kun i Sydvietnam, men i hele det samlede Vietnam. Sådan er det stadig. Engelsk er det mest anvendte og talte fremmedsprog i Vietnam, der er altså intet nyt. Fremmede strømmer stadig ind i landet, påvirkninger og indflydelse kommer stadig udefra udvikler sproget og befolkningens sprogfærdigheder, i både hverdag og skolesystemer.
Comments