Vietnams store og små floder flyder, som livgivende arterier, igennem Vietnams landskab og byer. Er markante omdrejningspunkter i landets historie og mytologi. Blev, og er stadig, en af de store nøgler til forståelsen af Vietnam.
Over tid blev de livsnerven for både den lokale befolkning og de fremmede, der kom til landet. Skabte grundlaget for den lokale befolknings eksistens- og udviklingsmuligheder ved og langs floderne. Tiltrak fremmede kulturer og skabte ramme og forudsætning for både traditionelle og nye håndværks- og samhandelstraditioner.
Sådan er det også med kyst- og flodbyen Hoi An i det centrale Vietnam. Hvis man vil kende og forstå byen, er man også nødt til at kende og forstå floden Thu Bon. Af lokale også kendt og omtalt som ”Moderfloden,” fordi den har givet så generøst af sine ressourcer og tilstedeværelse i floddeltaet.
Udspringet for den historiske flod er ved bjergmassivet Ngoc Linh i ca. 2500 meters højde i det syd-vestlige område af den midtvietnamesiske provins Quang Nam og 205 km fra flodmundingen ved Østhavet.
Undervejs på vej til Hoi An skifter floden både retning og navn flere gange. I den øverste første del kendes den som Dak Di, inden den skifter retning og flyder ind i og igennem flere distrikter i provinsen Quang Nam. Her modtager den vand fra flere mindre floder og vandløb og skifter navn til Tranh. Skifter på ny retning og får så endelig navnet Thu Bon, samtidig med at den modtager vand fra den sidste og største ressource floden Vu Gia.
Den lange rejse slutter ved mundingen ud i Østhavet ved Cua Dai, hvor den danner et floddelta sammen med en stribe andre mindre floder.
Under Chamfolket var området og den daværende havn hovedhavn for Champariget igennem flere århundreder. Champariget dækkede området fra nutidens Hue i Midtvietnam til Phan Thiet i Sydvietnam fra 192 til 1832, hvor den vietnamesiske konge/kejser Minh Mang gør det til en del af det nye vietnamesiske kongerige.
Champariget var med til at udvikle og blive en del af betydningsfulde handelsruter og omfattende handel med især krydderier, keramik og silke. Logisk på grund af den centrale beliggenhed på sejlruterne, men også som rigets forbindelse til omverdenen.
Chamfolket og Champariget blev begyndelsen på byens og flodens storhedstid, en storhedstid der skulle kulminere og slutte i begyndelsen af 1800tallet.
Men hvorfor navnet Thu Bon? Chamfolket leverer, måske, svaret som rummer fortællinger om både mytologi, magtkampe og lokale heltinder.
Thu Bon er, ifølge legenden, også et navn fra Chamfolket. En kvindelig general eller hærfører som taber et slag til den indtrængende fjende. For ikke at falde i fjendens hænder og give dem mulighed for at triumfere ved hendes tilfangetagelse, vælger hun at begå selvmord ved at kaste sig i floden. Som hyldest og gestus, for at mindes hende, opkalder den lokale befolkning floden efter hende.
Chamfolket kaldte også floden for Sinhapura, som kan oversættes til ”flodens åbning eller port/der hvor floden møder havet.” Det var der, deres havn lå og blev kendt under navnet Dai Chiem, som er det nuværende Cua Dai, havnen inkluderede også de nuværende Cham-øer Cu Lao Cham.
Havnen blev ikke kun brugt til søfart ud i den omkringliggende verden. Også flodsystemerne der flød rundt om byen, blev brugt til transport af varer frem og tilbage mellem kysten og højlandet og til nabolande som Laos og Thailand.
Havn, øer og floddelta som skulle blive et betydningsfuldt omdrejningspunkt for utallige kommercielle aktiviteter i regionen
Skabelsen af det vi nu kender som Vietnam, startede i nord og bredte sig syd på. En af konsekvenserne var, at Champafolket også måtte afgive land til de nye magthave fra nord, - Chamfolket blev presset syd på.
I 1306 afgiver den daværende champakonge dele af riget til vietnameserne, mod at der indgås en fredsaftale og ikke mindst ægteskab med en smuk ung vietnamesisk prinsesse og i 1471 inddrager den vietnamesiske konge Champariget og gør byen Hoi An til hovedstad i provinsen.
Magtkampene fortsætter, nu mellem vietnameserne fra nord og syd. Nguyendynastiet overtager med deres kommercielle interesser havn, by og floddelta og den udvikler sig, fra 1500tallet og til slutningen af 1700tallet, endegyldigt til en af de mest betydningsfulde havne ved Østhavet.
Skibe fra nær og fjern og store søfartsnationer strømmer til. Hoi An bliver epicenter for handel mellem Europa, Kina, Japan og Indien og en markant havn på silkeruten, keramikruten og krydderiruten mellem Asien og Europa.
Men storhed har det md at stå både for fald og genrejsning. To begivenheder afslutter Hoi An`s position som betydningsfuld havneby, men bliver også kimen til senere genfunden storhed.
Nguyendynastiet kollapser og den første konge Gia Long, i det det sidste kongehus i Vietnam kommer til magten og som tak for hjælpen til franskmændene, giver han dem noget nær monopol på handelsaktiviteterne fra den nærliggende havneby Da Nang. Byen bliver det nye handelscentrum og Hoi Ans storhed forsvinder, i takt med at flodmunding og floddelta sander til og umuliggør tidligere tiders sejlads.
Hoi Ans storhed som betydningsfuld havneby strandede bogstaveligt talt på sandbankerne i det floddelta som havde bragt storheden til by, flod og floddelta.
Som en anden Fugl Fønix har byen rejst sig og en ny storhedstid i kraft af turismen er kommet tilbage 200 år senere, utallige fremmede strømmer igen til området.
By, flod og floddelta er igen blevet mødested og omdrejningspunkt for, at kulturer fra øst og vest kan mødes og at handel med omverdenen igen er blevet et omdrejningspunkt for lokale.
Uden flod og floddelta ingen Hoi An.
Comments