Man kan fnug let få det første indtryk, at det blot er endnu et historisk bygningsværk i en kombination af noget bestående, områder og bygninger der er genopført eller renoveret og så områder og ruiner i forfald.
Det er det også, men det er også så uendeligt meget mere.
Et bygningsværk i en unik fysisk-spirituel kombination af vietnamesisk paladsarkitektur, fransk militærarkitektur og asiatisk filosofi og spirituel tænkning.
Noget nær alt har en eller anden form for betydning og forklaring til forståelse af bygninger, område og de mennesker der tidligere levede og døde i det der omtales som Kongebyen.
Selv den mindste detalje, store og små figurer, statuer og urner, farver, mursten, fliser, søjler, tagsten er alle historiefortællere, både på det symbolske, spirituelle og konkrete plan. Indlejret i stedets fysik er også fortællingen, om de håndværkere der blev håndplukket og de svimlende mængder af arbejdere, der blev udkommanderet til byggeriet. Fortæller tavst, om de håndværkstraditioner de brugte, fordi de var med til at give mening og betydning til og for byggeriet.
Vietnams største historiske bygningsværk og det ultimative sted til at få forståelse for Vietnams sidste dynasti kendt som Nguyendynastiet, leverandør af 13 konger/kejsere til fortællingen i årene fra 1802 til 1945.
Byggeriet af Kongebyen i Hue i Midtvietnam strækker sig over flere årtier og er så storslået, dramatisk og fuld af både enkeltstående, men også sammenhængende begivenheder, at alene den fysiske ramme både nødvendiggør og fortjener sin helt egen isolerede fortælling. Fortællingen om familiedynastiet der boede i og brugte kongebyens bygninger, inddrages her kun sporadisk, deres liv, gerninger og ofte pludselige voldsomme død, kræver, lige som bygningerne, sin helt egen fortælling.
Dynastiets to første konger får det imponerende bygningsværk opført, den første, kendt som Gia Long (1762-1820) var konge fra 1802 til sin død og Minh Mang (1791-1841) var konge fra 1820 til sin død.
Gia Long besigtigede personligt det nøje udvalgte område i 1803, inden byggeriet startede i 1804. Inspiration til bygningsværket blev hentet fra så mildest talt vidt forskellige steder som Den Forbudte By i Beijing i Kina, i traditionel vietnamesisk arkitektur fra tidligere dynastier som Ly, Tran og Le, håndværkere med rødder i Champa og Kina blev brugt til opgaverne og den franske arkitekt Vauban, som var marskal og en af 1600tallets berømte fæstningsarkitekter, inspirerede til de militære elementer.
Bygningsværket har stærke spirituelle inspirationer hentet i asiatisk spirituel og filosofisk tænkning som ”de fem elementer og farver,” mytologiske hellige dyr og symboler og i særdeleshed i Feng Shui.
Feng Shui betyder ”vind og vand” og er en filosofisk teori om arkitektur og indretning og tager sit udgangspunkt i, at man bliver påvirket af omgivelsernes og universets energier.
Kongebyen blev overordnet set placeret stort set midt i landet, omgivet af floder og bjerge. Symbolsk rettet mod syd mod bjerget Ngu Binh og ud til floden Huong, som symbolet på den magtfulde Drage og som begge, bjerg og flod, skulle beskytte Kongebyen og den royale familie.
Gia Long, den første konge, valgte også at gå symbolikkens smukke ve,j da han valgte sit navn. Viste med sit navn, at han var konge over hele Vietnam fra nord til syd.
Fornavnet Gia, blev hentet fra storbyen Gia Dinh i Sydvietnam, den nuværende Saigon/Ho Chi Minh City og efternavnet Long fra Thang Long, den nuværende hovedstad Hanoi i Nordvietnam og så placerede han altså Kongebyen mere eller mindre midt i landet.
Byggeriet består af tre sæt murværk, hvor de første volde blev anlagt som jordvolde, men allerede i slutningen af Gia Longs regeringstid gik man over til at opføre i mursten. Med 10 km murværk har antallet af mursten været svimlende, ikke underligt at det tog næsten tre årtier at opføre byen, de fleste troværdige kilder fortæller, at det stod færdigt omkring 1832.
Ikke alene blev der opført ca. 10 km murværk, der blev også gravet en menneskeskabt 22 m. bred og 4 m. dyb voldgrav rundt om byggeriet, der dækker 520 ha.
Selve det ret så imponerende murværk består af tre mure, som skabte tre områder:
Yderst murværk: Citadellet som indrammer hele området og det eneste som har en strækning, som ikke er helt lige, - muren ud mod floden følger dennes bugtning.
Midterste murværk: Kejserbyen
Inderste murværk: Forbudte Lilla By, hvor kongen og hans familie boede og levede og hvor kun udvalgte havde adgang. Området blev først kaldt Cung Thanh, men i 1821 får det navnet Tu Cam Thanh, som oversat fra vietnamesisk, betyder at borgere, ikke frit kunne komme ind i området.
Bag murene opførtes et svimlende og næsten magisk univers af bygninger, der skulle rumme Kongebyens tre funktioner:
*Være privat bolig for kongefamilien
*Være landets og kongens administration
*Have militær funktion
160 bygninger vurderes der at have været i en fornem parade af paladser til kongefamilien, større og mindre bygninger til mandariner, konkubiner, eunukker og alle andre der servicerede kongefamilien og holdt kongebyen i gang, en bygning til observation af stjernehimlen, templer, et teater og et bibliotek, haveanlæg, søer med broer, vejanlæg med fliser fra Bat Trang, porte og pavilloner og stort set alle med hver deres betydningsfulde symbolik og udsmykning.
En gennemgang af samtlige bygninger vil let fylde en omfangsrig bog, så blot en enkelt kortfattet beskrivelse af en af bygningerne illustrerer fint omfang og betydning.
Middagsporten eller Syd-porten, på vietnamesisk Ngo Mon, ligner på afstand på noget nær et selvstændigt og imponerende slot i Kongebyen. Opført under Gia Long i et område hvor der tidligere stod et tårn kaldet Nam Khuyet Dai og altså eksempel på at bygningsmassen har været under forandring i tidens løb.
Ngo Mon oversættes ofte til Middagsporten, men betyder også, at det er en por,t der vender mod syd.
Facaden vender nemlig, mere eller mindre, mod syd og var ikke en af hverdagens adgange til Kongebyen, men forbeholdt konge og kongefamilien, gæstebesøg og lignende.
Indgangen i stueetagen er U-formet i og opført i sten og mursten med 5 indgange som symbol på de 5 elementer. Den midterste port til kongen/kejseren, de to sideporte forbeholdt henholdsvis administrative og militære mandariner og de to yderste til soldater, heste og elefanter.
Øverst en selvstændig træbygning i to etager opført i primært jerntræ og kaldet Ngu Phung på vietnamesisk, kan oversættes til Fem Fønix Pavillonen efter det ene af Vietnams fire hellige dyr.
Det var her, de større royale ceremonier blev afviklet, som f.eks. når listen med navne på alle der havde bestået eksamen til mandarin blev offentliggjort. I nyere tid var der her den sidste marionetkonge Bao Dai abdicerede 13-8-1945.
Taget er indvendigt inddelt i 9 afsnit og dekoreret med Føniksfugle, så giver det mening hvorfor den del af bygningen, har sit navn og så er 9-tallet kongens tal.
Vietnams 4 hellige dyr spiller i den grad – efter kongen – markante hovedroller i Kongebyen. Dragen, Skildpadden, Føniksfuglen og Enhjørningen er noget nær overalt i udskæringer, bemalinger, porcelænsfigurer og dekorationer, statuer, nogle steder meget og andre steder mindre synlige.
På samme måde spiller farver også en betydningsfuld rolle og som de hellige dyr, ses de også overalt. På de nævnte dekorationer med de hellige dyr, men også på murværk og som på Ngo Mon også på husenes tagsten. Tagstenene er farvet og viser, hvem der havde adgang til og brugte bygningen, i den centrale part ses gule sten som symbol på kongen og på siderne grøn farve som symbol på mandarinerne.
Lidt royal har man vel lov at være, - nu er bygningen den eneste, hvor fra der er indgang til Kongebyen for turister og andre besøgende.
Et andet eksempel der er ret så markant mindre end Ngo Mon, men med mindst lige så stor symbolværdi, er de 9 dynasti urner, som står foren pavillonen Hien Lam. Urnerne er vidt forskellige i størrelse, vægt og er symboler på dynastiets magt, indflydelse og at Vietnam var samlet under et styre. Smukt dekoreret med motiver fra steder i Vietnam, bjerge, floder, fugle, frugter, blomster etc.
Også her er talsymbolik indlejret i genstandene og skjult for øjet, hvis man ikke ved det eller får det oplyst. 9-tallet er kongens tal og der er 9 urner og ganger man det tal med sig selv får man 81 og lægger man de to tal sammen – 8 og 1 – ja så får man 9 endnu en gang. Kongen og dynastiets magt bliver i den grad mangedoblet på det symbolske plan.
Tidens tand er ikke gået ubemærket hen over Kongebyen. I en lang årrække var hverken Kongeby eller kongefamilie og deres fortælling værdsat og det satte sine spor i bygninger og område.
TET-offensiven, og de efterfølgende kampe mellem amerikanerne og vietnameserne, de første tre måneder af 1968 gjorde det ultimativ slemme ved område og bygninger. Krigshandlinger, bombardementer og kampe fra hus til hus, efterlod området i noget nær ruiner, af de oprindelige bygninger stod kun ca. 10 tilbage i en nogenlunde rimelig hel stand
Nu har byen og området, som Vietnams hellige Fugl Føniks, rejst sig fra asken og store både nationale og internationale investeringer, er ved at genrejse byen til tidligere tiders storhed og symbolske og arkitektoniske skønhed.
Kun den fysiske ramme, - kongehuset vender aldrig tilbage til Vietnam.
Comments