”Det væsentlige er usynligt for øjet, kun med hjertet kan man se rigtigt.”
Antoine de Saint-Exepury, Den Lille Prins.
Eventyr og eventyrligt smukke fortællinger som Den Lille Prins er, med deres symbolfyldte sprog, åbne for vores egne personlige fortolkninger. Citatet om at det væsentlige er usynligt for øjet, er nok et af de mest kendte og mest brugte. På trods af at teksten er kryptisk, er det min oplevelse, at det berører læseren og alle har en oplevelse af, hvad det betyder for lige nøjagtig den enkelte.
For hvad et det, som er væsentligt, hvad er det, der er usynligt og hvordan bærer man sig i det hele taget ad med at se med hjertet?
Eventyret beskrives ofte som fortællingen om en dannelsesrejse, som blandt andet får hovedpersonen til at se, forstå og værdsætte kærligheden og de nære ting.
I fortællingen kommer Den Lille Prins til jorden fra en fremmed planet, alt er derfor nyt for ham og igennem mødet med både dyr, mennesker og små fortællinger, vækkes forundringen i ham.
Sådan er det også at rejse ud i verden, - efter min mening, også i Vietnam. Her er rigtig meget anderledes for os og vi forundres.
”Hvad har du af gode grunde til, at vi skal tage med til Vietnam?
Et helt naturligt og ret så relevant spørgsmål, måske det mest stillede overhovedet. Både inden man beslutter sig for en rejse til Vietnam, når beslutningen er truffet og forventningens glæde indfinder sig.
Mit svar er altid, først og fremmest, at der er ca. 100 millioner grunde til at tage til Vietnam, - vietnameserne, den lokale befolkning.
Spørgsmålet bliver ofte, for ikke at sige altid, fulgt af endnu et spørgsmål.
”Hvad skal vi så se og opleve i Vietnam?”
Mine mange år i Vietnam og mine mange vietnamesiske bekendtskaber har åbnet mine øjne, men i den grad især mit hjerte, for de lokale oplevelser og det lokale liv, - åbnet det for at se det store i det små, især i mødet med vietnameserne i deres hverdag. Opsøge, se og sanse de lokale og bløde menneskelige oplevelser, få fortællingerne om hvor vietnameserne bor, sover, spiser, arbejder og lever deres liv.
Vietnam og vietnameserne er blevet en del af hverdagsbilledet i Danmark. Der bor og lever utallige vietnamesere i Danmark, vietnamesiske restauranter og butikker bliver flere og flere i bybilledet. Tøj, sko, kunsthåndværk og fødevarer importeres i større og større mængder fra Vietnam. Landet er historisk kendt for store markante begivenheder, der har trukket tråde ud i og påvirket den globale verden, også i Danmark.
Bliver vi så lidt ligesom Den Lille Prins, når vi besøger Vietnam? Får vi også vækket forundringen og kimen til forandringen i mødet med vietnamesere og fortællingerne i og om deres hverdag.
Vietnam er ikke helt ukendt og alligevel fremmedartet. I hvert fald til den dag man ankommer. Når man rejser derfra, kan både man og meget være forandret og meget vil være det. Med en vis langtidseffekt.
Igennem årene har jeg lært et utal af søde, dejlige vietnamesere at kende, et utal i professionelle sammenhænge og mange i private sammenhænge. Det har medført personlige venskaber, både individuelt og i vietnamesiske familier. Alle har gjort mig bare lidt klogere på og lidt mere indsigtsfuld i forståelsen af dem og deres hjemland, - men især har de, for at blive i Den Lille Prins univers, åbnet mit hjerte.
Åbnet mit hjerte til at være gæst og på besøg i deres land og kultur, ikke kun iagttager, men også være medlevende i deres hverdagsliv. At være medlevende defineres ofte som ”udviser eller vidner om levende deltagelse og stærk personlig interesse.”
”Everything has beauty, but not everyone sees it.”
Confucius.
Mødes med vietnameserne i en fælles nysgerrighed og medleven hvor vi har noget at give hinanden. Den lokale til den besøgende og den besøgende til den lokale. Opleve i mødet, at det vi har sammen, er vores forskellighed.
For mig er de smukkeste steder at opleve medleven, der hvor vietnamesernes liv udspiller sig. Vi skal blot, som Den Lille Prins, se og opsøge de nære oplevelser.
Oplevelserne er ofte som et flerdimensionelt billede. Bag det vi umiddelbart ser, er der flere billeder, som fortæller om vietnamesernes liv og det er de,r vi får muligheden for at se med hjertet.
”The question is not what you look at but what you see”.
David Thoreau
Sidst, men ikke mindst, er en del af det, man ikke ser, fraværet af det der er en del af vores egen hverdagsbillede, men som stadig er enten sjældent eller helt fraværende i Vietnam. Blot for at nævne nogle eksempler: Kvinder der kører bil og biler med udenlandske nummerplader, mænd med fuldskæg, barnevogne og rollatorer, pleje- og alderdomshjem, brandbiler og ambulancer. Berusede ses sjældent i det offentlige rum, ligesom kys, kram og kærtegn i det offentlige rum også er stort set fraværende. En adfærd man heller ikke ser mellem personer af samme køn. Prostituerede i gadebilledet, markante synlige kavalergange og udfordrende påklædning. Børn der bruger sut, kvinder der ammer, ses hverken offentligt eller hjemme.
Alt sammen større eller mindre detaljer som i kraft af deres fravær også fortæller om det vietnamesiske samfund. Man skal blot se efter.
”Each of us sees the world differently.”
Kent DuFault, fotograf
Comments