top of page
  • Writer's pictureTorben Folkmann

Phan Thiet - Duc Nghia Ward

Updated: Apr 4, 2021

Det lokale marked i centrum af Phan Thiet, i distriktet Duc Nghia, er uden sidestykke provinsens største marked og uden sidestykke, som så mange andre lokale oplevelser i Phan Thiet, i kategorien ”skal opleves”. Består af to store markedshaller og det udendørs marked, som breder sig rundt om hallerne og ned ad sidegaderne. De to haller er få år gamle, relativ velorganiserede med nummererede boede og inddelt i temaer med fisk, kød, grønsager etc. som er rimeligt adskilt og en afdeling med spisemuligheder, tøj og lignende overvejende på 1 sal.

Markedet og livet rundt om hallerne er en helt anden verden end inde i hallerne. De fleste boder er på fortov og vej, som ufattelige mængder af varer i alle kategorier er spredt ud på, små vogne på hjul, butikker som breder sig ud på fortovet, andre er blot en kurv eller et fad med fisk, kød, grønt, tofu, som farverige parasoller beskytter mod sol og regn. Et besøg her er en intens oplevelse og et sansebombardement af de mere markant mindeværdige. Markedet er, som byen, til for sig selv og sine lokale brugere, som handler ind tidlig morgen og der bør man som besøgende altså bare være på plads for at få den fulde oplevelse.

Ho Chi Minh, som den gang hed Nguyen Tat Thanh, boede og underviste kortvarigt i 1910 i Phan Thiet på den lille skole Duc Thanh School beliggende tæt på floden i distriktet. De små bygninger og lokaler og haven er, efter sigende, rekonstrueret og genopbygget i så godt som originalt udseende i 1978-1980, for at fortælle om del og den tid af hans liv. Initiativet til at genopføre bygninger og område tages af flere af hans tidligere elever, for at hylde deres tidligere lærer og landets præsident. Ho Chi Minh var på vej til Sydvietnam, for at rejse til Frankrig, da han bliver inviteret til at undervise på skolen, primært for skolens elever i anden klasse. Skolen, en privat skole, med 60 elever og 7 undervisere, var etableret i 1907 og var på daværende tidspunkt kendt som det ypperste i området, men rives ned i 1921.


Den historieinteresserede kan fuldende fortællingen om Ho Chi Minh og Phan Thiet på det lokale Ho Chi Minh Museum beliggende på den anden side af gaden lige ud til floden. Museet blev indviet 1986 og udstiller genstande og fortæller om både Ho Chi Minhs liv og Phan Thiets historie.




Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page