Min gode vietnamesiske ven Hung i Saigon kender mine passioner lige så så godt som sine egne - og havde derfor truet med, at vi skulle på en lokal fiskerestaurant.
Det skulle vi så alligevel ikke. Det viste sig hurtigt, at det havde jeg ikke det mindste imod. Vi lod os opsluge af den uendelige millionstrøm af motorcykler i Saigon, deres røde baglygter flød omkring os som gløderne i et ildsted i en bjerglandsby fjernt fra Saigon. Helt præcist hvordan det lykkedes vores gode chauffør Hieu at få bilen ud af den glødende strøm af motorcykler, ned ad det lille stræde og rundt i en blød vejkurve uden at komme i karambolage med motorcyklerne, er stadig en gåde. Den slags ubetydelige spørgsmål interesserede åbenlyst ikke Hieu. Han plantede bilen i den lille gade midt under en af omfartsvejenes buldrende broer. "Det er det bedste Huekøkken i Sai Gon, - og Hue!" fastslog Hung om restaurant Ngu Binh, 82 Cu Xa Nguyen Van Troi. Han så godt nok glad ud, da han sagde det… og forventningsfuld. "Måske hele verden" mumlede jeg med munden propfuld af grillet hakket svinekød, blød svinepølse, krydderurter, knasede sprød salat og dobbelt så sprød grøn banan og stjernefrugt og mængder af fiskesovsen nuoc mam.
Øj, det var godt.
Hung havde med generøs hånd øst skefulde af moset chili i fiskesovsen, som var den sanseøretæveindbydende ledsager til måltidet. Tre tallerkener Banh Khoi landede som UFOer på vores bord som budskaber fra den syvende himmel, ledsaget af flere salater og krydderurter, i et omfang der gav minder om omsætningen i de gode gamle dage på GASA i Odense. Banh Khoi er små tykke rismelspandekager fra den gamle kongeby Hue i Midtvietnam, tilberedt på bitte små sydende pander og generøst toppet med svinekød, rejer og bønnespirer. Herligheden indgår i et lykkeligt ægteskab med peanutsovs tilsat (rigeligt) chili. Sådan en bandit skal selvsagt på bordet, i samme sekund den er færdig … og det kom den! "Kan staves khoi eller khoai" forklarede Hung. Han opdagede ikke, at jeg stort set ikke var i stand til at høre efter. "Khoi kan betyde "røg" og khoai "lækker," fortsatte han upåvirket og smilende videre.
Vietnamesisk er et tonalt sprog og blot et enkelt ord kan have op til seks betydninger, derfor sagde han ”kan betyde.” Jeg var ikke et sekund i tvivl om at det her og nu måtte betyde ”lækker.” At det også kunne betyde røg, fik jeg den fulde forståelse for, da jeg fik lov til at besøge det mikroskopiske køkken med de hårdtarbejdende kvinder, tilberedningen foregik over åben ild!
Ngu Binh er en familie- og kvarterrestaurant, her kommer de lokale for at spise aftensmad i lokaler som mest af alt minder om en dagligstue. Stemningen er familiær og de fleste ansatte er også på den ene eller anden måde i familie med hinanden.
”You like it” spurgte Hung med endnu et stort smil.
Han vidste godt, spørgsmålet var helt og andeles overflødigt.
Det var synligt for alle i den lille restaurant, jeg kunne lide både Ngu Binh og deres lækre banh khoai.
Comments