De bjergrige områder 300-400 km. nord for hovedstaden Hanoi er, af flere årsager, stadig relativ ukendt for internationale turister. Det er først inden for de senere år, at der er kommet hoteller og andre overnatningsmuligheder, spisesteder etc. som imødekommer deres ønsker og behov.
Byer og områder som Ha Giang, Hoang Su Phi, Meo Vac, Ma Pi Leng, Dong Van er stadig byer og bjergrige områder, som tålmodigt venter på at fremmede får øjne og andre sanser på vid gab for den ubestridte personlighed og enestående skønhed, der bydes på i deres helt unikke udgave af Vietnams mangfoldighed.
Afstanden på 300-400 km til de fjerneste områder, ad veje som ikke er udbygget og i et ekstremt bjergrigt terræn, både har været og er stadig en begrænsning. Det er helt enkelt tidskrævende at køre selv relativ mindre strækninger, til gengæld er oplevelsesværdien tårnhøj som de omkringliggende bjerge.
Heldigvis vil jeg sige, fordi områderne, af de samme årsager byder på oplevelser af en helt unik karakter. Uanset om det handler om mødet med lokalbefolkningen og deres bjergkulturer, den enestående natur, eller helt banalt, opleve hoteller og spisesteder som endnu ikke er blevet strømlinet, efter hverken vietnamesiske eller internationale standarder.
Dagens måltider er naturligvis præget af bjergkulturen, eller bjergkulturerne, for også her er der flere forskellige etniske minoriteter, som på hver deres måde, udnytter hvad jord og vand kan give dem af råvarer og fødevarer.
Der er stadig hoteller og lokale overnatningssteder kaldet nha nghi, som ikke tilbyder morgenmad som en del af overnatningen. Det giver til gengæld fine muligheder for at opsøge og opleve de mindre spisesteder og gadekøkkener, som servicerer lokalbefolkningen med morgenmad.
Som rejsende i områderne indtages frokosten ofte undervejs, det er altid en oplevelse og altid en helt forrygende oplevelse.
Uden for byerne er køleskabe og frysere stadig et helt ukendt fænomen. De er dyre at anskaffe og forbruget af el har sine omkostninger, hvis el overhovedet er til rådighed. Sådan er det også med kunderne, kommer der nogle eller ej?
Fisk og kyllinger er derfor populære, fordi køkkenet simpelthen kan vente med at slagte til kunderne i restauranten har bestilt.
Som kunde skal man altså først lige en tur i køkkengården for at udpege den kylling, – og se den i øjnene - man kunne tænke sig at sætte tænderne i. Ikke alene udpege den, men også se den blive slagtet, skoldet og skåret ud i mundrette stykker, der passer til både tilberedning i wok og indtagelse med spisepinde.
30-35 minutter går der sådan ca., fra kyllingen er udpeget, til man spiser den og det er hele kyllingen, ikke kun lår og bryst men også fødder, hanekam og indmad, man spiser.
En oplevelse man i den grad bør deltage I, hvis man gæster de enestående bjerge nord for hovedstaden Hanoi, - tæt på at være et argument for at tage til området.
Comments