Livet på vandet

Vandet, - havet, søer, floder, kanaler i Vietnam er ikke blot et fysisk element. Som et af de fem elementer i den vietnamesiske mytologi er det også en historiefortæller, der giver indsigt i og forståelse for Vietnams tilblivelse. Ikke kun fysisk, men også spirituelt, mentalt og følelsesmæssigt.

Vand er et altafgørende omdrejningspunkt til forståelse af Vietnam, landets mangfoldige befolkning og deres meget forskellige vilkår for livet.

Historisk set har vandet altid ”givet og taget” og vietnameserne har derfor altid forsøgt at opretholde et godt forhold til f.eks. havet. Langs landets kyststrækning er der utallige templer viet til Havets Gudinde og hvalen og mængder af både har øjne malet på stævnen for se truslerne i havet.

Vandet forbindes ofte umiddelbart med smukke naturoplevelser, ferier med strandture og leg, gode oplevelser i og ved vandet, sejlture og transport til oplevelser, barndoms- og familieoplevelser, fisketure etc.

Været generøs giver af det smukkeste og mangfoldige udbud af mængder af fødevarer og råvarer, vand til husholdninger og afgrøder og produktion af energi blot for at nævne nogle. Været den kontinuerlige leverandør af arbejdspladser. Har på noget nær afgørende vis medvirket til at sikre grundlaget for livets opretholdelse.

Men også været brutal. Udløst jordskred og ødelagt byer, oversvømmet hjem og store frugtbare landbrugsområder. Tsunamier, tyfoner og orkaner opstået på og omkring havene har ødelagt uendelige kilometer af kyststrækninger. Taget menneskeliv. År efter år mister vietnamesere i alle aldre stadig livet pga. vandet.

Voldsomme vejrfænomener er en del af livet i Vietnam, med sine to klimazoner, bjergkæder, floddeltaer og en lang kyststrækning. Mennesket, vietnameserne, har altid respektfuldt udfordret det og taget risikoen for gevinst og udbytte, for arbejdspladserne, fødevarernes, transportens skyld.

Millioner af mennesker i Vietnam har til alle tider levet et liv både direkte og indirekte afhængigt af vand. Ikke kun livet på og omkring floder, søer og ved landets lange kyststrækning. Også livet inde i landet. Landbruget er afhængigt af vand, uden vand ingen vådris kultur, - landets ubestridte basiskost er 100% afhængig af vand.

Et lands sammenhæng, udviklings- og forandringspotentiale, er afhængig af landets infrastruktur. I Vietnam har landets, historisk set, helt grundlæggende infrastruktur været landets vandveje.

Vand har til alle tider været transportvej for de utallige udgaver af større og mindre både, som vietnameserne stadig benytter sig af. Fra den mindste lille træpram, kurvebåden som reelt ikke er en båd, til den største færge og fiskekutter. Smukke billeder på den vietnamesiske kultur. Alle kyststrækninger, floddeltaer, søer og floder har deres egne skibe som, på trods af nogle fællestræk, afviger fra hinanden.

Båden er ikke kun en båd i Vietnam. De er for millioner også et hjem igennem hele livet, for mange både barndomshjem, hjem og arbejdsplads, fungerer som engros- og dagligvare butik og i fælles flok som flydende markeder, flydende restauranter og cafeer, Er vandvejenes motobike, by- og turistbus, taxa, varebil og containertruck, flydende hotel, flytter mennesker, dyr og varer til og fra nær og fjern.

Inspirationen til udvikling af bådene har været mangfoldig. Nogle er kommet til fra omkringliggende lande eller som trodsreaktion imod udefra kommende kulturer og udviklet i den lokale kultur.

3.444 km markant mangfoldig og meget forskellig kyststrækning fra det nordligste til det sydligste punkt. Fra stejle klippefyldte kyster til flade sandstrækninger og floddeltaer og langs svimlende mængder af floder og søer.

Lige så forskellig er de mennesker, og deres grundlæggende livsvilkår, der lever og bor, på og ved vandet. Vilkår påvirket af deres både og maritime aktiviteter, som har været afgørende faktorer i udviklingen af deres identitet, deres køkken, familier, deres sociale og økonomiske vilkår.

Hver havn, hver havneby, hver fiskerihavn, hver bugt, hver sandstrand, hver ø, hvert floddelta, hver sø har sin egen større eller mindre flåde af lige så større eller mindre forskellige både.

Bådbyggeres færdigheder og traditioner udtrykker på hver deres måde den lokale kultur, er en brik i det ”puslespil” der danner den vietnamesiske maritime kultur. Skrogets udformning, rigning og ror er tilpasset lokale forhold, dekoration og farver udtrykker den lokale spirituelle tilgang til båden. Detaljer som tovværk og tætning kan umiddelbart ses som værende ubetydelige, men rummer deres egne fortællinger og baggrunde.

Mange bådtyper har overlevet og er stadig i funktion, nogle stadig i deres oprindelige form og andre tilpasset udviklingen. For eksempel er træskroget stadig det dominerende skibsskrog, men selve båden indrettet med moderne faciliteter.

En minutiøs gennemgang vil blive ret så omfangsrig og min hensigt er mest af alt, at sætte fokus på den del af den vietnamesiske kultur som den kommer til udtryk i landets mange forskellige både. At se livet på vandet og båden som en fortæller og kulturformidler.

Så her er, afslutningsvis, blot et enkelt eksempel på en af de mindre bådtyper man som besøgende helt sikkert vil opleve, i Nordvietnam i f.eks. Ha Long Bugten og i Sydvietnam i det store Mekong Delta.

Sampan dækker og flere forskellige typer af større og mindre bådtyper, med den flade bund til fælles og er primært til brug kystnært og på floder og kanaler. Flere historiske kilder peger på Malaysia som inspirationskilde til bådtypen. Ordet stammer, sandsynligvis, fra to forskellige ord, som dog begge giver mening til forståelsen. Det cantonesiske ”saam baan” som oversættes til båd. Men også ”san ban”, som oprindeligt betyder tre planker: san: tre og ban: planke, som henviser til konstruktionen med en planke i bunden og en planke i hver side af båden.

Fremdrift af båden foregår typisk ved roning med to årer eller vrikning med en åre af den 3,5-4,5 m lange båd og den der ror, eller vrikker, står på en lille platform bagerst i båden.

Fremstillet i lokale materialer som f.eks. flettet bambus på en bambusramme, men der ses variation over brug af materialer og designet kan, ligesom materialet til tætning, være påvirket af lokale traditioner. Ses sommetider med en mindre let overbygning.

Det lette byggemateriale og de flade bunde gør, at båden primært er tiltænkt sejlads i roligt vand og uden kraftige vinde. Design og anvendt materiale er også tilpasset, at det traditionelt er kvinder med mindre muskelmasse, som er brugere af bådene.