Området bag de røde murstensmurene er umiddelbart smukt, poetisk og stemningsfuldt og det er i sig selv en oplevelse blot at gå rundt og iagttage bygninger, vand- og lotusfyldte damme, fremmedartede træer og buske, statuer, trommer, bronzeklokker og udsmykninger.
Men stedet er flerdimensionelt både fysisk og spirituelt. Rummer også kimen og nøglen til en historisk forståelse af en ikke uvæsentlig del af fundamentet i vietnamesernes spirituelle liv, deres uddannelsessystem, deres tilgang til hvad de forstår ved korrekt respektfuld adfærd og hierarki i både samfund og familie.
Hierarki kan opleves negativt ladet, men for vietnameserne kommer det bland andet til udtryk i respekt. Respekt for ældre som f.eks. deres forældre og bedsteforældre og deres viden og erfaring med livet og er på den måde også knyttet til deres forfædredyrkelse.
Van Mieu - Cuoc Tu Giam hedder stedet på vietnamesisk. Van kan oversættes til ”Litteratur” og Mieu til ”Tempel” CuocTu Giam omhandler fortællingen om Det Kongelige Akademi.
Læg mærke til bindestregen mellem Van Mieu og Cuoc Tu Gim som fortæller, at stedet er todelt i såvel fysik som funktion.
Templet Van Mieu blev opført til ære for Confucius i 1070 og Det Kejserlige Akademi blev opført 1076 og anses derfor for at være Vietnams ældste universitet. Var til en begyndelse forbeholdt primært kongens børn og børn af aristokratiet, primært med henblik på at uddanne til embedsmænd kaldet mandariner og fungerede frem til 1779.
Det skulle der blive ændret på, så i 1253 bliver det et nationalt universitet og dermed muligt for at unge med særlige evner og som ikke var en del af aristokratiet, kunne komme ind på universitetet for at studere og måske bestå den krævende eksamen.
1442 begynder traditionen med skulpturerne bestående af en skildpadde med en stenplade på ryggen. På stenpladen var blandt andet skrevet navnene på de studerende, som havde bestået eksamenen.
Eksamenerne var tredelte:
*Regional eksamen
*National eksamen
*Kejserlig eksamen
Studierne strakte sig over tre til syv år og tog naturligvis udgangspunkt i Confusius lære og havde læseplaner, der primært var orienteret mod kinesisk historie, filosofi og litteratur.
Eksamener blev afviklet med et års interval, - dumpede man efter den 35 dage lange eksamen, ja så skulle man vente i tre år, inden man igen kunne gå op til en ny eksamen. Den afsluttende kejserlige eksamen fandt derfor også kun sted hvert tredje år. Inden da skulle de studerende igennem en mindre test hver måned og en større hver fjerde måned. Ifølge overleveringer var der langt flere, der dumpede end bestod i de 124 eksamener, der blev afholdt.
Bygningerne er opført på et 54.331 m2 stort område inclusiv arealet uden for templets mure.
Overordnet altså inddelt i to områder med fem gårde og opført i en nord-sydgående akse, på samme måde som Confucius fødested Qufu i Shandong i Kina.
De to områder er naturligvis viet til de to funktioner, der oprindeligt var: tempeldelen viet til Confucius og så området brugt af de studerende og deres lærde undervisere.
De fem gårde både var og er symbol på de fem elementer som verden, ifølge filosofien, er skabt af: metal – træ - ild – vand og jord.
Allerede uden foran hovedporten begynder stedet at tale både direkte og symbolsk til den opmærksomme og nysgerrige besøgende.
Foran indgangen står 4 søjler og ved siden af dem, to sten hvorpå der står, at ryttere skal stå af hestene, når de passerer indgangen. Der skulle vises respekt, skulle der, også selv om man kun gik eller red forbi
Hovedporten:
Hierarkiets betydning slås fast fra starten og bliver synliggjort i den fysiske del af byggeriet. Hovedporten har tre indgange, den midterste, med bronzeklokken øverst, var til kongen, den venstre til administrative mandariner og den højre var forbeholdt militærets mandariner. Efter hovedindgangen fortsætter den hierarkiske tredeling med tre stier igennem området.
På bronzeklokken over den midterste indgange ses to af Vietnams hellige dyr: En Føniksfugl som symbol på skønhed og dronningen og en Drage som symbol på styrke og Kongen, - ingen over dem og ingen ved siden af dem i hierarkiet.
Den første gård:
Er opkaldt efter den anden port og altså ikke efter hovedindgangens port. Dai Trung som er flankeret af to porte kaldet Dai Tai eller ”Det opnåede Talents Port” og Thanh Duc ”Den Opnåede Dyds Port.”
Betydningen af især porten Dai Trung kommer symbolsk til udtryk i karpen, som ses på toppen af porten. En kinesisk overlevering fortæller: ”I en konkurrence skal karperne svømme mod strømmen, men fremme ved vandfaldet kan kun ganske få karper forcere det. Den karpe der forcerer vandfaldet, bliver forvandlet til en drage.”
Pointen og symbolikken er tydelig. Som studerende skal du overvinde uddannelsens udfordringer for senere at blive succesrig mandarin. For at blive en succesrig mandarin skal du overvinde udfordringer.
Den anden gård:
Er opkaldt efter porten, som fører ind til den tredje gård. På vietnamesisk hedder bygningen Khue Van Cac og er formet som det kinesiske tegn for ”Litteratur.” Khue er den klareste stjerne på himlen, som symbolsk anses for at bringe lykke til den studerende og dennes eksamenen. Opført 1805 og både bygning og port er firkantet som symbol på Jorden. Den øverste del af bygningen har åbninger, formet som en cirkel som er symbol på Himlen.
Porten ses på bagsiden af en vietnamesiske 100.000 dong seddel.
De to første gårde er i øvrigt uden bygninger, fremstår fredfyldte med skyggefulde træer og i den første to vandfyldte bassiner med lotusblomster.
Den tredje gård:
Det rektangulære bassin Kaldet Den Himmelske Klarheds Brønd fylder størstedelen af pladsen. Fortolkninger på bassinets betydning, siger, at det symbolsk er et spejl, som kan reflektere og opsamle universitets energier, lige som studerende kunne se sig selv i vandspejlet og reflektere over deres uddannelse.
Langs bassinet er opført to bygninger med 82 skildpadder med en stenplade på ryggen, hvor der samlet set er navne på 1307 studerende, som bestod eksamen. Oprindeligt var der 116 skildpadder, men en del er forsvundet i tidens løb, det vurderes derfor at det samlede antal der bestod var 2313 studerende. Skildpadden er det eneste af Vietnams fire hellige dyr, som er et virkeligt dyr – de andre er Drage, Føniksfugl og Enhjørning. Skildpadden står symbolsk for evíghed, visdom, viden, og uddannelse.
Den fjerde gård:
Porten ind til den fjerde gård hedder på vietnamesisk Dai Thanh ”Den Store Succes Port.”
Den dominerende og betydningsfulde bygning i gården, Ceremoniernes Hus, er delt i to: først bygningen hvor Konger med deres følge og senere studenter, der havde bestået, kom med ofringer til Confucius og så den bagerste bygning med selve templet og alteret viet til Confucius og hans fire disciple: Yanhui, Zengshen, Zisi og Mencius.
I den første af de to bygninger står en figur, som på smukkeste vis fortæller om en helt og aldeles afgørende faktor i forståelsen af vietnameserne. Sat sammen af to forskellige dyr: en trane der står oven på en skildpadde og er et smukt symbol på vietnamesernes sammenhold og fællesskab.
En forklarende legende er knyttet til den.
”Der var en gang, hvor det område tranen levede blev dækket af vand efter oversvømmelser og kraftige regnskyl. Tranen cirklede rundt i luften og kunne ikke finde et sted at lande for at hvile sine vinger. Lige da den var ved at give op af udmattelse, dukkede en skildpadde op i det brusende vand og tilbød tranen hvil på dens skjold, til vandet var trukket tilbage.
Tranen blev reddet, tiden gik og tranen, en skabning fra himlen og skildpadden, en skabning fra vandet, forblev gode venner. Levede i gensidig forståelse og respekt for hinanden, hjalp og tog vare på hinanden.
Så kom tørken til området, alle vandløb og søer tørrede ud, indtil intet vand var tilbage, som skildpadden kunne leve i. Tranen opsøgte sin gode og bedste ven, huskede, hvordan skildpadden havde hjulpet og reddet ham år tilbage. Med kræfter så stærke som var de hentet i en anden verden, løftede han skildpadden op i luften og bragte ham til et sted med vandfyldte floder og søer, hvor den kunne leve videre i fællesskab.
Symbolsk fortæller de to figurer og den tilknyttede legende, om de stærke bånd der er imellem vietnamesere i fællesskabet og sammenholdet i livet. Om at hjælpe og støtte hinanden, familien, i venskaber, samfundet. Det kan ikke være anderledes i et land, der er kommet igennem at have været besat af mægtige nationer som Kina, Frankrig og USA, som har kæmpet med krige og et voldsomt vejrlig der stadig kræver menneskeliv hvert eneste år. Vietnameserne har simpelthen stået tæt sammen på samme måde som klynger af bambus der er rodfæstet dybt nede i jorden og derfor ikke blæser omkuld. Bamboospirit kaldet de det, - derfor er tranens ben udformet som bambus, dybt forankret i fællesskabet, venskabet og samhørigheden med skildpadde.
Den femte gård:
I den femte gård var området, hvor der foregik studier, nu er der en bygning, hvor det mest betydningsfulde er statuer af de tre konger, som gav mest til opførelsen af tempel og så den lærde Chu Van An og ikke mindst en stor bronzeklokke og en mildest talt gigantisk tromme.
I 1802 flytter Nguyen-dynastiet hovedstaden til Hue og dermed også Det Kejserlige Universitet.
Tilbage i Hanoi får det gamle tempel og det nu tidligere universitet navnet Van Mieu Bac Thanh eller Det Nordlige Citadels Litteratur Tempel og senere igen Van Mieu Hanoi eller Hanois Litteratur Tempel.
Svimlende mængder af studerende strømmer stadig til Litteraturtemplet. Ikke længere for at studere og gå til eksamen, men for enten at bede om en god eksamen eller sige tak for en god eksamen. Også her møder vi som besøgende både det gamle og det nye moderne og vestlig orienterede Vietnam. Undervejs i besøget skifter de unge mellem deres traditionelle dragter og så mere vestlig orienteret universitets påklædning.
Comentários