Den kinesiske påvirkning og indflydelse er udtalt i Vietnams årtusinde lange historie og skabelseshistorie, - breder sig fra nord og ned gennem det lange s-formede land.
Den gamle handels- og havneby Hoi An i Midtvietnam er ingen undtagelse. Tværtimod, så har der historisk set været en decideret kinesisk bydel i den smukke by ud til Thu Bon Floden.
Selv her i nutiden er kinesisk arkitektur og fortællinger gemt i mange af bydelens bygninger og dermed leverandør af fortællinger til forståelse af Hoi Ans tilblivelse og betydning.
En af de oprindeligt kinesiske bygninger er officielt kendt under to forskellige navne: Phuc Kien Assembly Hall og Fujian Assembly Hall, to forskellige navne med samme betydning. Bygningerne er dog også kendt som et Mazu Temple viet til Havets Gudinde. Uanset navn, var det et af datidens fem fælleshuse, som tilhørte den kinesiske befolkning i byen.
For god ordens og forståelsens skyld, er Fujian en provins på Kinas sydøst-kyst og folket der fra omtales også som ”Hokkien” eller ”Minnan” og var, bland andet, kendt for deres arkitektur og dekorationer af bygninger.
Thien Hau er den ubestridte gudinde i templet, født 1044 i netop Fujian hvor hun først fik navnet Mi Chau og var mildest talt et fremmeligt barn. Usædvanlig intelligent efter datidens forhold og vilkår, læste som 8-årig, blev Taoistisk nonne som 11-årig og som 13-årig modtog hun oldgamle visdomsbøger fra guderne og modtog senere spirituel ”oplysthed.” Hun iagttog ofte stjernehimlen og kom med vejrudsigter som hjalp fiskere og andre søfarende. I 1110 får hun navnet Thien Hau Thanh Mau, men er mest kendt under navnet Thien Hau.
En legende fortæller, at hun engang hvor hendes far og to brødre var på havet og hun hjalp sin mor med at væve, pludselig mærkede at hendes brødre og far var i fare i stormen og hun gik i trance, hvor hendes sjæl drog ud på havet for at hjælpe dem. Hun holdt fat i sin fars tøj med tænderne og de to brødre med hænderne. Da hendes mor stillede hende et spørgsmål, måtte Thien Hau give slip på faderen, da hun svarede og faderen forsvandt i bølgerne og kun hendes brødre kom hjem i live. Rygtet om hende spredte sig og hun blev kendt som Havets Gudinde, den der beskytter søfarende og andre der er på havet.
Oprindeligt lå der en buddhistisk pagode på stedet kaldet Kim Son eller ”Golden Mountain Temple” opført omkring ca. 1690 af vietnameserne. Bygningerne blev senere ødelagt i et stormvejr og handelsfolk fra Fujian opkøbte jord og bygninger, renoverede og udbyggede dem, så de stod færdige 1759, måske et par år tidligere, om end i en lidt anden udgave end den vi ser i dag. De oprindelige bygninger var opført i træ, efter 1759 er de opført i mursten.
Bygningerne blev altså fælleshus for folk fra Fujin bosat i Hoi An, hvor de kunne samles og afholde møder, hjælpe hinanden, afvikle kulturelle og spirituelle aktiviteter etc.
Bygningerne, som fremstår markant lyserøde og farverige, er inddelt flere afdelinger, som alle, i større eller mindre grad, er dekoreret med figurer, planter, små bassiner og lignende.
Jeg knytter lidt kommentarer til de mest betydningsfulde steder, de er så fulde af detaljer, at en fuld beskrivelse vil blive ret så omfangsrig.
Hovedporten
Porten med de tre buer
Er renoveret i 1975 med et tag med syv lag sten og smukt dekoreret med drager, løver og mystiske dyr. De kinesiske skrifttegn på facaden fortæller, at det er Fujian Fælleshus og de to figurer er symboler på Sol og Måne, som tilsammen repræsenterer Yin & Yang. Med kinesiske skrifttegn er også skrevet ”Det Gyldne Bjergs Tempel” på forsiden og på bagsiden ”Den Himmelske Gudindes Tempel” og er på den måde med til at dokumentere bygningernes historie og funktion. Symbolsk betyder de tre porte Himlen, Jorden og Mennesket og tidligere skulle mænd gå ind ad den venstre og kvinder ad den højre.
Fengshui Søen & Bonsaitræerne
Øst og vest hall
Bygningernes altoverskyggende fortællinger slås fast allerede lige efter indgangsporten, hvor der på venstre side hænger et maleri af de seks mandariner, der kom til Hoi An med deres familier og på modsatte højre side, et billede af Thien Hau som står ude i havet og spejder efter søfarende, som har brug for hjælp. Midt i lokalet, imellem billederne, står et stort stenbord som datidens handelsfolk brugte til forhandlinger og indgåelse af handler.
Den første del af bygningen beskrives ofte, som stedet hvor der tidligere foregik kulturaktiviteter, men rummet bruges nu til blandt andet opbevaring og udlevering af donationer på nogle af årets højtidsdage. Loftet er dækket med røgelsespinde i spiralforme, købt hos tempelpasseren som udfylder den lille seddel i centrum af spiralen med oplysninger om køberens ønske, navn og evt. donationens størrelse.
Den Store Hall
Må beskrives som bygningernes mest betydningsfulde rum, hvor indgangen er dekoreret med porcelænsfigurer repræsenterende drager, føniksfugle, skildpadder, fisk og lignende dyr. Den Himmelske Gudindens Hall er viet til Havets Gudinde Thien Hau på vietnamesisk, - eller Mazu på kinesisk/hokkien. Alteret er flankeret af hendes to hjælpere Thien Ly Nhan – med grøn hud – som kan se alle farer for de søfarende og Thuan Phong Nhi – med rød hud – som kan høre alle farer for de søfarende. Samlet set en stærk trio som gør deres bedste, for at hjælpe de der rejser over havet.
I højre side ses en model af en junke fra ca. 1875, bemalet med de klassiske øjne i stævnen der, ligesom Thien Hau, skulle se de farer og trusler, der kunne være i og på havet for de kinesiske handelsfolk på deres færd fra Kina til Vietnam.
Den bagerste have
Her finder vi tre altre til tre vidt forskellige ”guder”: Velstandens Gud til venstre og til højre Ba Chua Sinh Thai, gudinden for frugtbarhed med hendes Tolv Jordmødre som efter sigende kan hjælpe barnløse og give børn evner og talenter. Det midterste alter er viet til de seks mandariner og familier som forlod Fujian, slog sig ned i Hoi An og hjalp med at opføre tempelkomplekset.
Templet, eller Fælleshuset, er uden sidestykke det største og historisk mest fortællende af de stadig eksisterende i Hoi An og et besøg er derfor i kategorien ”must see.” Både for arkitekturen og dekorationerne, men også for at forstå byen Hoi An og dens betydning som samlingspunkt den tidligere kinesiske befolkning og deres spirituelle liv.
I mine øjne er det også blændende smukt.
Comments