Tidspunktet for menneskets kontrol af ilden er uvis. Uanset hvornår det skete blev det et afgørende vendepunkt i menneskets kulturelle udvikling.
Gjorde det muligt at tilberede fødevarer, dele den tilberedte mad ved og omkring ildstedet. Ilden og ildstedet blev et arnested for samvær, samtaler, udveksling af erfaringer og viden mellem mennesker.
”Kunsten at lave ild, er formentligt den største opfindelse, bortset fra sprog, der nogensinde er lavet af mennesker”.
Charles Darwin
Ilden kommer til at indgå i legender, mytologer, filosofier og folkelige fortællinger, også i Asien og Sydøstasien. I et, ofte poetisk, billedsprog med anvendelse af metaforer og allegorier, beskriver og fortæller de om tidløse og grundlæggende værdier.
Ilden er en af nøglerne til at forstå helt afgørende fænomener i vietnamesernes fysiske og spirituelle liv. I fortid, nutid og i deres håb og tro på fremtiden.
”Myten er ikke død i det moderne liv, myterne er sporene der fører os til vores dybeste spirituelle potentiale”.
Joseph Campbell ”The power of Myth”.
Vietnam er ingen undtagelse. Tværtimod. Selv tussegamle fortællinger, flere er tusind år gamle, har været med til at beskrive Vietnams dannelse og udvikling. Årtusinde gamle er de stadig aktive og levende i vietnamesernes hverdag og højtider.
En af dem handler om ilden, hjemmet og familien:
De havde levet sammen i utallige år, barnløst, på godt og ondt. Sådan var det også den dag for længe siden, da et vrissent skænderi p.ga barnløsheden, blev for meget for Trung Cao og hans kone Thi Nhi. Han ønskede at blive skilt fra sin kone og bad hende forlade hus og hjem. Det er fnuglet at forstå, at Thi Nhi blev ulykkelig. At forstå hun stadig elskede sin mand, fortæller os nok allerede nu, at vi er ude i en af den vietnamesiske mytologis allersmukkeste fortællinger. Selv om den vel sagtens kunne være nutidig, indtil det her punkt i hvert fald.
Thi Nhi gik og gjorde det fuld af sorg og smerte og som i alle gode fortællinger mødte hun, ikke en god fe, men godheden i kraft af en mand ved navn Pham Lang. Hendes kommende mand, skulle det vise sig. Pham Lang var et godt menneske og forelskede sig i Thi Nhi, de blev gift og forelskelsen blev til kærlighed, som det jo ofte sker med forelskelse. Ægteskabet var fuld af lykke og glæde, men på trods af det, kunne Thi Nhi ikke glemme sin tidligere mand og første store kærlighed. Uanset hvad hun gjorde, blev han ved med at dukke op i hendes tanker.
Trung Cao havde stadig huset fuld af minder om Thi Nhi, hjertet fuld af kærlighed og hovedet fuld af anger over sin gerning imod hende. Han ventede og ventede forgæves. Besluttede sig til at begive sig ud for at lede efter Thi Nhi. Ledte i alle fire verdenshjørner, kom længere og længere væk. Løb tør for mad og bankede på en dør for at bede om lidt at spise og drikke.
Thi Nhi åbnede døren og de mødtes igen.
Bevæget af glæde, blussede kærligheden til Trang Cao op igen og hun tilberedte et måltid til ham. Pudselig kommer Pham Lang hjem. I panik gemmer hun sin tidligere mand i en stak ris-strå på gårdspladsen.
Pham Lang sludrede intetanende med Thi Nhi, spiste lidt mad og gik ud på gårdspladsen og satte ild til ris-stråene for at bruge asken til at gøde jorden.
Inde i de brændende ris-strå accepterede Trang Cao sin skæbne, beskyttede sin store kærligheds dyd og lod sig brænde op.
Ulykkelig over at have forårsaget sin tidligere mands liv, kastede Thi Nhi sig ind i flammerne til ham og de forenedes igen.
Uforstående og fuld af sorg valgte Pham Lang at følge sin elskede kone ind flammerne for at blive forenet med hende.
I Himlen blev Jadekongen så rørt over deres hengivenhed og kærlighed, at han besluttede at forene dem for altid. Forvandlede dem til de tre ildsten, som omkranser køkkenets ildsted. Forende dem i køkkenets spirituelle livvagt kaldet Tao Quan med tre forskellige funktioner i hjemmet: Trong Cao blev Tho Dja som passer hus og jord, Thi Nhi blev til Tho Ky som passer markedspladsen og Pham Lang blev til Tho Cong med ansvar for køkken og madlavning.
Forenede dem i den altid brændende ild. Køkkenet, ildstedet og måltiderne som bringer familien sammen, bringer harmoni og glæde, symbolet på familiens sammenhold og kærlighed altid vil vare.
23 dag i den sidste måned ifølge månekalenderen er den første dag i den syv dage lange festival i det vietnamesisk nytår. Tet Tao Quan hedder den og er en af de vigtigste, hvis ikke den ubestridt vigtigste, tid på året og begyndelsen til at fejre det kommende nye
Køkkenguderne tager på deres 7 dage lange rejse op til Jadekongen Ngoc Hoang for at aflægge rapport om det forgangne år og afgive gode ønsker for det kommende nye år. Rejsen foregår på et ikke helt almindeligt ”køretøj,” men overskrævs på ryggen af en magisk karpe.
Levende karper spiller også en vigtig rolle i et af de mange ritualer og ceremonier, som udspiller sig omkring det vietnamesiske nytår. Mange køber stadig en eller flere levende karper og slipper dem ud i søer, floder eller andre vandløb og beder om at de, selvfølgelig symbolsk, skal bringe deres Køkkenguder sikkert op til Jadekongen.
For vietnameserne er ventetiden inden Køkkenguderne vender tilbage fuld af mangfoldige og forskellige gøremål. En af dem er at gøre hjemmet, og dermed også køkkenet rent, så der er klar til både det nye år, men også modtage Køkkenguderne og byde dem velkommen i det rene køkken.
Comentários