Den hvide elefant

Den smukke hvide hanelefant vandrede ned fra Guldbjerget, nærmede sig Sølvbjerget fra Nord, plukkede en hvid lotusblomst med sin sølvhvide snabel, trompeterede højlydt og gik ind i et nærliggende hus. Her, inde i det gyldne hus, gik den tre gange, med højre side vendt mod sengen, rundt om den liggende sovende kvinde. Forsigtigt, nærmest svævende, nærmede den sig hende, rørte hende forsigtigt i højre side med snablen.

Undfangelsen fandt sted og Universet skælvede.

Maya hed hun og var kong Cuddhodanas gemalinde og dronning i Kapilavastu i Indien. Det var i midsommerfestens tid og på fuldmånedagen havde hun badet i velduftende vand, spist et fyrsteligt måltid og iført sig sit smukkeste tøj, besluttet på at overholde fastebudene og gik så til ro i sit smukke soveværelse.

Med søvnen kom drømmen til hende.

Fire verdensvogtere løftede hende og sengen til Manisolasletten i Himalayabjergene, lagde hende under et syv mil højt calatræ. Deres hustruer førte hende videre til Anotatasøen, hvor de badede hende, iførte hende de smukkeste himmelske klæder og overstrøede hende med de smukkeste himmelske blomster.

De bragte hende til Sølvbjerget og redte hende, med hovedgærdet mod øst, et himmelsk leje.

Så mødte hun elefanten.

Næste morgen fortalte Maya kongen om sin drøm, spurgte vise mænd om dens betydning og de fortalte, at hun inden længe ville føde en søn, som skulle blive til en stor vismand.

Maya drog til sine forældre for at føde, som traditionen sagde hun skulle, undervejs overnattede hun i den smukke Lumbinipark i det nuværende Nepal. Her mærkede Maya, en nat hvor månen lyste hvidt og klart, at fødslen var nær. Støttende til et træ som bøjede sig og rakte hende en gren til at holde fast i, fødte hun, stående, en dreng ud af sin højre side. Guderne Brahma og Indra sikrede at fødslen var smertefri. Umiddelbart efter fødslen rejste drengen sig og gik syv skridt imod nord, i hans fodspor voksede de smukkeste lotusblomster op. På den sidste lotusblomst standsede han, mennesket, og pegede mod Himlen og Jorden.

Drengen havde forladt gudehimlen Tushita, De Tilfredses Himmel, og valgt at blive undfanget i Maya, for at blive genfødt på jorden for sidste gang.

Folk strømmede til stedet for at se det lille nyfødte drengebarn og det blev spået, at han enten ville blive en Verdenshersker eller en Verdensfrelser som oplyst Buddha. En klog mand som ville hjælpe andre mennesker.

På femtedagen får han navnet Siddhartha, som kan oversættes til ”målet er nået” og får tillige efternavnet Gautama fra familieslægten. Stammeslægten fra Shakyafolket, gav ham navnet Shakyamuni, Den Vise fra Shakya.

På syvendedagen efter fødslen døde Maya.

Kong Cuddhodanas var også gift med Pajapati Gotama, søster til Maya, fra Kaliyafamilien og hun bliver den, der opfostrer Buddha efter moderens død

Den smukkeste symbolik fylder legenden og myten om Siddhartha Gautama`s, eller Buddha`s om man vil, fødsel:

Den hvide elefant, kan ses som et symbol på frugtbarhed og visdom.

Lotusblomsten som symbol på oplysthed, den hvide lotus især er symbol på spirituel og mental renhed. Lotusblomsten vokser i mudder og bliver til den smukkeste blomst i lyset og symboliserer derfor den udvikling mennesket gennemgår, når man følger buddhismen.

Buddha`s syv skridt symboliserer de syv retninger: Øst, vest, nord, syd, op, ned og her og hans fodspor ses ofte som mindesmærker for lokale legender, om hvordan Buddha plantede sin lære det pågældende sted.

Som bjergene i Nepal er indhyllet i tåge er Buddhas fødsel, levnedsforløb og død indhyllet i utallige fortællinger, gjort af det stof som kun fascinerende myter og legender skabes af. Det er ikke helt klart hvad der præcist skete, på ingen måde entydigt historisk fastslået. Efter al sandsynlighed levede han i perioden ca. 563-483 før vores tidsregning, måske før, måske senere.

En prins. Søn af Maya og Cuddhodanas. Hun fra Kaliyaklanen og han fra Sakyaklanen. En konge og dronning hvis søn, i velstand og rigdom, sorgløst skulle vokse op til at blive det lille kongedømmes, den lille klans, næste leder.

Den stolte, må vi antage, far vælger hans karriere. Den lille nye opdrages til at blive en kommende konge, en stærk leder, en kompetent klanfører. Kun den bedst dannelse og uddannelse var god nok Fik al mulig fornøjelse og underholdning til rådighed. Opvæksten foregik derfor beskyttet i en verden af datidens luksus. Beskyttet mod viden og kendskab til religion og menneskets lidelser.

Frem til Siddhartas 29 år lykkedes det kongen at holde den nu unge og veluddannede mand i uvidenhed om verdenen uden for paladsets overdådige rum og liv.

Det år, det 29, fik han ifølge tidlige buddhistiske tekster, en søn sammen med Yasodhara som han var blevet gift med, da de begge var 16 år.

De kaldte sønnen Rahula. På den syvende dag efter fødslen forlod Siddharta familie og palads uden forklaring, uden farvel.

Hans nysgerrighed havde drevet ham uden for paladsets trygge rammer, tog på rideture for at opleve verden. Det ændrede Siddhartas tænkning og liv.

Undervejs på en af rideturene mødte han fire mennesker. Og lidelsen. En gammel mand, en syg mand og en død mand. Møder en munk som forsøger at forstå livets store spørgsmål. Han beslutter sig til at gøre det samme, finde sine egne svar på livet.

I ly af nattens mørke forlader han palads og familie. Ved en stupa slipper han sin hest fri i vildnisset, siger farvel til sin tjener og livet i paladset, klipper sit hår og skifter prinseklæderne ud med simpelt tøj.

Blev en religiøs vandrer, søgte sammen med ligesindede, studerede hos mestre og lærer om meditation. Seks år senere ved byen Bodh Gaya, som 35 årig, opholdt han sig i 49 dage under et Bodhi-træ, ficus religiosa. Mediterede og blev udfordret og fristet af dæmonen Mara og hendes døtre. Modstod udfordringerne for til sidst at blive ”oplyst”, blive Buddha ”den oplyste” og tog på en 45 år lang rejse som underviser.

Som 80 årig var hans menneskelige liv forbi, liggende på højre side med hovedet hvilende i højre hånd, trådte han ud af tilværelsens kredsløb, Flere genfødsler var ikke påkrævet. Selv om det ikke var sæson, foldede blade og blomster sig ud på sala-træerne, som omgav lejet han lå på.

En smuk vej til at forstå vietnameserne er at forstå deres tilgang og forhold til det spirituelle og religiøse liv. Som udgangspunkt er der religionsfrihed i Vietnam, de religiøse ledere må blot ikke anfægte, den måde kommunistpartiet leder landet på.

De store verdensreligioner er alle repræsenterede i Vietnam og det vurderes at størsteparten af befolkningen er buddhister. Deres religiøse bygninger kaldet pagoder, ses overalt i såvel den mindste landsby som i de allerstørste metropoler. Buddhafigurer og små altre ses overalt i private hjem, butikker, hoteller, busser, biler, offentlige kontorer og tegner et billede af en smukt integreret tro i hverdagen.

Alle vietnamesere skal oplyse deres religion på deres identitetskort, - hvad mange så ikke gør, selv om de er buddhister. Forklaringen skal findes i de begivenheder, der fandt sted i begyndelsen af 1960erne, hvor buddhister blev efterstræbt af det sydvietnamesiske styre. Af frygt for det skulle ske igen, valgte mange ikke at oplyse deres børns religion i de efterfølgende år. På samme måde kom trossamfundene under pres af det kommunistiske styre efter krigens afslutning i 1975, et greb som siden er løsnet som en hunds snærende halsbånd.

Vietnam har altså ingen officiel religion eller statsreligion, men regeringen har ved dokument fastslået, at den anerkender religionens plads som en integreret del af samfundet.

Buddhismen er en verdensreligion og hører til ”the big five”, en af de fem mest indflydelsesrige religioner i verden: Buddhisme, Hinduisme, Jødedom, Kristendom og Islam. Kaldes en ikke-teistisk religion, fordi den er uden en gud eller flere guder og forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger og har derfor ikke en skabergud.

Buddhismen fokusere på menneskets potentiale, fremfor at lægge ansvaret i Guds hænder. Det centrale er altså, hvad man selv har erfaret. Kan derfor også beskrives som en ”oplevelsesregion” eller ”erfaringsreligion”, modsat en trosreligion hvor troen er det centrale. En ikke missionerende religion som ikke ønsker at overbevise andre om, at man ligger inde med den eneste eviggyldige sandhed.

Buddhismen kan også forstås som en filosofi. Stammer fra de to græske ord philos og sophia og kan oversættes til ”kærlighed til visdom”.

På samme måde kan buddhisme også beskrives som en psykologi, hvor man søger at forstå, hvordan sindet fungerer, ikke kun med ord, men også med erfaringer og gerninger.

Der er stor forskel på hvordan buddhismen praktiseres, ikke alene i Østen, men også mellem Østen og i de vestlige lande. I Østen ofte præget af de mange ritualer og ceremonier, som er en del af kulturen i det enkelte land. I de vestlige lande ofte mere praktisk orienteret, hvor det ofte mere handler om meditation og om at bruge buddhismen i hverdagen.

Har tilpasset sig lokale traditioner og kulturer, den har mødt på sin vej og er derfor en flertydig og kompleks størrelse. Ofte med store forskelle mellem munkenes/nonnernes forståelse af buddhismen og så den folkelige buddhisme.

Buddhismen deler sig i forskellige skoler og retninger omkring vores tidsregnings begyndelse og er i Vietnam repræsenteret af to hovedretninger: Mahayana og Theravada.

Theravada og begyndte at etablere sig ca. 100 år før Mahayana. Betragter sig som tro mod Buddhas oprindelige lære, omtales også som ”de ældstes lære”. Anser Buddha for at være et menneske med særlige evner. Dens oplysning er primært forbeholdt og orienteret imod munke og nonner, almindelige mennesker kan stræbe efter det ved gode handlinger og støtte og medfølelse til munkevæsenet. Kaldes derfor også hinayana ”det lille fartøj/hjul” som tegn på at frelsen kun er for de få, sigter efter den enkeltes udfrielse, man kan sige at den er individuelt orienteret. Theravada praktiseres nu stort set kun i mindre områder i Me Kong Deltaet.

Mahayanas mål er at udfri og oplyse alle og er mere kollektivt orienteret, fordi den er for alle, ikke kun for munke, men også for almindelige mennesker. I Mahayana er Buddha guddommelig og retningen anerkender flere Buddhaer. Målet for en mahayana er at blive bodhisattva, en der hjælper andre, ved at udskyde sin indgåen i nirvana for at lade sig genføde for at hjælpe andre i deres oplysning. Helt lavpraktisk lægger den vægt på social aktivitet og uselviskhed igennem praktisk aktivitet, vedligeholde medfølelse og gavmildhed for andre mennesker.

Bodhisattva er udtryk for et etisk ideal, hvor alt man gør, siger og tænker skal være med udgangspunkt i at man vil hjælpe andre levende væsner.

At gæste en pagode er en ret så sanselig oplevelse. En fysisk og spirituel oplevelse. Burde egentlig ikke forstyrres af snakken, tagen billeder og små videofilm. Sanselig nærværende når vietnameserne, uforstyrret af omgivelserne, stående, knælende, foroverbøjet på bede-måtte foran altre og statuer, beder og tænder røgelsespinde, ofrer små fade med farverig frugt og smukke blomster på alteret. Duftende, lydene, farverne. En 2ooo år gammel tradition folder og lever sig ud foran øjnene af en.

Flere figurer skiller sig ud:

A Di Da: Fortidens Buddha med alvorligt ansigt og blottet bryst som synliggør et svastika. Figuren omtales som Fortidens Buddha

Thich Ca Mau Ni: Den historiske Buddha Siidharta Gautama med alvorligt ansigt og opsmøgede ærmer. Figuren kaldes Nutidens Buddha.

Di Lac: Fremtidens Buddha hvor den kinesiske munk Budai symboliserende godhed anvendes. Figur med stor mave, store ører, store øjne etc.

Besøger man en pagode, vil vietnameserne i et vist omfang respektere og være tolerante over for at vi er uvidende om deres kultur. På samme måde kan vi som besøgende gæster være forstående og tolerante. Prøve at tage udgangspunkt i den vietnamesisk tankegang og handlemåde ved besøg i en pagode.

*Tag sko og evt. hovedbeklædning af.

*Indgangen er tredelt, gå ind ad den højre og ud ad den venstre, som er den højre når man går ud!

*Vær tækkeligt klædt, dæk skuldre og undgå meget korte bukser, kjole og nederdel.

*Rør ikke ved alter, statuer etc.

*Undgå støjende adfærd, højrøstet tale etc.

*Undgå at ryge, tygge tyggegumme, spytte etc. inde i pagodens område.

*Træd ikke på bede-måtten.

*Respekter de der beder, gå ikke ind foran dem, lad være med at tage billeder af dem.

*Undgå at tage billeder og video.

*Læg et lille beløb i donationsboksen.