Vietnam er det noget nær ideelle land til cykelture.
Skal cykelturene være uden de helt store stigninger og højdemeter, der skal forceres, ja så er de to store floddeltaer i nord og syd, lige som flere strækninger langs kysten der forbinder de to deltaer, flade som pandekager og indbyder i den grad til at stige på cyklen og tage på opdagelse.
Må terrænet gerne være fra lidt til meget mere udfordrende, er både det vietnamesiske højland og de mere bjergrige områder i nord leverandører af tilpas udfordrende stigninger, men også dale med utallige smukke og flade kilometer.
Vietnam har simpelthen alle typer cykelterræn og byder over alt på mangfoldige naturoplevelser og større og mindre cykelvenlige byer.
Som cyklist kan man komme frem, steder hvor biler ikke kan, man kommer tættere på alt og oplever på en anden måde, end som når man sidder inde i en bil. Dufte, lyde, temperaturer, lokale aktiviteter, stemmer og tilråb bliver nærværende og kan lukke op for både flotte sanseoplevelser og møder med den lokale befolkning.
Hoi An i Midtvietnam og floddeltaet rundt omkring byen har udviklet sig til at være et af de mere attraktive områder for både korte og længere cykleture. Området fremstår intimt og charmerende med forskellige og varierede udtryk, er fladt og med sti og vejanlæg, som generelt er i god stand og så er rigtig meget både tæt på og i relativ kort afstand fra byen.
Her kan man cykle den samme rute hver dag og alligevel, vil den være forskellig fra tur til tur, eller man kan udforske forskellige cykelruter og nye områder hver dag. Hverdagens aktiviteter og det lokale liv, årstiden og højtiden som det vietnamesiske nytår, tidspunkt på dagen, vejret, vil alle være faktorer, som er med til at skabe cykelturen og gøre den til en unik oplevelse hver eneste gang.
Cykelruterne går mest af alt på stier og mindre veje igennem marker og langs områdets store og små floder og vandløb, som man krydser via broer eller med små lokale både og kommer ud og rundt på de mange større og mindre øer. Veje og stier er på ingen måde lagt ud for at servicere cyklende turister, alle er en del af den lokale infrastruktur. Mod- og medkørende trafik på hjul og både to og fire ben er derfor med til at gøre selve vejen til en oplevelse at færdes på.
Det lokale liv og hverdagens aktiviteter er nærværende, overalt hvor man kommer frem, uanset om det er på landet eller i byerne. Rundt omkring Hoi An er der flere der flere rejefarme hvor der opdrættes rejer, langs floderne er utallige mindre fiskelandsbyer med fiskebåde opankret eller trukket op på land, der ordnes og renses ruser, net og fiskegrej som hentes ind fra både eller deres placering i floderne.
Rismarker og marker med andre afgrøder, som f.eks. de smukke lotusblomster, grænser helt op til byen og i løbet af få minutter kan man være ude på de mange stier som gennemkrydser markerne. Alt efter årstid og sæson pløjes, plantes og høstes der i markerne og den traditionelle ”traktor” vandbøflen, kan opleves både i markerne og som ”livsnyder” i et vandfyldt mudderhul.
Kendte og ukendte landsbyer er spredt ude i hele området og stort set alle inde for ca. 5 kilometer afstand af Hoi An. Flere er berømte og besøgte på grund af deres århundrede gamle historiske tradition med forskellige former for håndværksprodukter. Landsbyer som keramiklandsbyen Thanh Ha med rødder ca. 600 år tilbage i tiden, bronzestøberlandsbyen Phuoc Kieu med mere end 400 år som arbejdende landsby, kokoslandsbyen, det er vandkokosnødder, Cam Thanh, Kim Bong som har specialiseret sig i forskellige former for træarbejder i nu mere end 600 år, krydderurtelandsbyen Tra Que som har været aktiv i 300 år og sidst, men ikke mindst, Xa Duong som har fremstillet de berømte Hoi An silkelanterner i ca. 400 år.
Andre landsbyer og mindre bebyggelser er seværdige af den helt banale grund at der ikke foregår andet end hverdagsliv og man kan komme tæt på og i snak med den venlige og imødekommende lokalbefolkning i deres daglige rutiner. Folk kommer og går fra deres hjem og til og fra skole, der laves mad, passes børn, leges, vaskes tøj, soves til middag i en hængekøje, slagtes høns og laves rispapir.
En tur til stranden er også oplagt at kombinere med en tur på cyklen. Strandene ligger stort set alle på den samme strækning og nord for floden Thu Bon. An Bang, for enden af hovedvejen Hai Ba Trung der fører ud af Hoi An, er den ultimative strand, her kommer alle både turister og lokale og derfor er faciliteterne til at servicere de mange besøgende også i både i god kvalitet og rigelige mængder, en del af stranden kaldes også An Bang Syd. Parker cyklen, gå ned på stranden og gå enten til højre eller venstre i vandkanten, så kommer stort set alle de andre strande helt af sig selv
Det er på kanten til helt umuligt at pege på et højdepunkt på cykelturen, men besøget i landsbyen Tra Que scorer helt sikkert højt og bliver af mange beskrevet som den største oplevelse. En visuel oplevelse som også er fuld af dufte og en flot fortælling.
Landsbyens historie går ca. 300 år tilbage i tiden, hvor de daværende indbyggere primært ernærede sig ved fiskeri i den nærliggende flod De Vong og lagunen Tra Que. Udbyttet var for lille og ifølge landsbyens overlevering, begyndte flere og flere at dyrke krydderurter, salater og grønsager for både at få mad på bordet og indtjening ved salg. Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor man begyndte at bruge tang og alger fra floden til gødning og forbedring af jorden, men det gjorde man og tangen og algerne viste sig, at være fulde af næringsstoffer som afgrøderne i den grad tog til sig og stadig gør den dag i dag.
Oprindeligt havde byen et andet navn, som ifølge nogle kilder var Nhut Que, men ifølge lokale overleveringer hører en af kongerne under Nguyendynastiet om landsbyen og dens afgrøder og smager dem. Han synes, at en af dem smager og dufter af kanel og derfor ændrer han byens navn til det nuværende Tra Que, - kanel the.
De ca. 40 ha. smukke og velduftende marker ligger blot 3 km fra Hoi Ans centrum, men man bør i den grad køre en omvej for at komme derud.
Kort over by og område fås på alle overnatningssteder, men mange stier er ikke aftegnet og vejnavne ude i landskabet er lige så sjældne som snevejr. Så tag på opdagelse med et åbent og nysgerrigt sind, der er altid en vej der fører tilbage til byen.
Comentarios