Spredt ud i de lidt større vietnamesiske byer, findes stadig labyrinter af lidt ældre beboelsesområder, som sjældent, for ikke at sige aldrig, er omtalt i hverken internationale, nationale elle lokale beskrivelser af byen.
En måde at finde dem og komme ind i dem er at alliere sig med en lokal, som kender området, en rigtig fin og også lokal oplevelse er en af de lokale motorcykeltaxaer kaldet xe om. Vælg en af de ældre chauffører, deres viden, kendskab og erfaring er af en anden verden og det er de ældre ukendte beboelsesområder i den grad også. Motorcykeltaxaer kan være så lokalkendte, at de kommer med forslag til, hvad man gør i området og ikke mindst hvordan. Alternativet er en stedkendt lokalguide, som, især med sprog, kan lukke op for viden, til gengæld vil en del af den spontane oplevelse og nysgerrige reaktion fra de lokale let blive reduceret.
De små detaljer, menneskelige som fysiske, er nøglen, der åbner op til de store oplevelser i de for turismens ukendte områder. Ude i de utallige små gader og stræder i de lokale ældre boligområder, som man kan nærme sig ad forskellige veje, ad en lille sidevej, igennem det lokale markeds overdækkede snævre gyder eller rundt om hjørnet fra et af de buldrende hovedstrøg.
Uanset vejen, uanset hvor godt forberedt man er, rammer bygninger, mennesker, aktiviteter en både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt i alle sanser, som de er fyldt med en mangfoldighed af lokalt liv helt uden filter.
”One`s destination is never a place, but a new way of seeing things”.
Henry Miller.
Farver, dufte, lyde, stemninger bliver på det nærmeste fysiske, som puls og hjerteslag, er de gamle lejlighedsbyggerier i konstant bevægelse fra tidlig morgen til sen aften, som et åndedræt der begærligt suger livgivende ilt til lunger og hjerte, søger borgerne at suge livet til sig.
Livet leves lige så småt i lejligheder og huse, som det leves stort udenfor, i en verden af gadekøkkener med duften af nudelsuppe og røgen fra den åbne grill, vaskerier og vasketøj, uendelige mængder af parkerede og kørende motobikes, diminutive restauranter og kaffebare, reparation af sko og motorcykler, den lokale skole, en frisørbutik på blot 2m i et hjørne af en opgang.
Et koncentreret område med et koncentreret liv, hvor pladsen er trang, men troen på livet stor. Udearealer, hvor planter til dekoration og spise skaber grønne håb, fungerer som klædeskab og forlængelse af det private rum.
”A nations culture resides in the hearts and in the soul of its people”.
Mahatma Gandhi.
Her mødes stadig sjældne gæster med alt fra udtryksløse miner til store smil, vinken og nysgerrige spørgsmål fra mødre, spædbørn, bedsteforældre, handlende og forhandlere, pensionister og teenagere. Her er ingen historiske mindesmærker eller enestående berømt arkitektur, kun bygninger med den samme kant og personlighed som menneskene der beboer dem. Historiefortællere og sjæle af en sjælden karakter, både mennesker, bygninger og aktiviteter.
Umærkeligt kommer man ind til menneskene i deres små verdener i storbyen og oplever deres hverdag, som uberørte natur, stadig upåvirket af turismen.
Som et edderkoppespind binder de utallige smalle gader og gyder kaldet ”hem” eller ”ngo”, alt efter hvor i Vietnam man befinder sig, boligkvarterer og boligblokke sammen. Skaber en sammenhæng og helhed, rækker ud og forbinder områderne med byens hovedstrøg og overvældende nybyggeri. Nogle korte, nogle lange, nogle steder kun en enkelt, andre steder et labyrintisk netværk filtret ind i hinanden, forbundet som mennesker og generationer med hinanden. Selv i de mindste blinde veje, ser man uventede oplevelser, fulde af ufattelig mange små detaljer som ikke selv den mest velskrevne guidebog kan få ned på tryk.
Det er her man skal ”miste sig selv for en stund” som gamle Kierkegaard måske ville have udtrykt det. For at blive i hans berømte citat: ”At vove er at miste fodfæste for en stund, ikke at vove er at miste fodfæste for livet.” Så vov at gå ind i de smalle gyder og bliv væk, ikke kun i gydernes og boligblokkenes labyrint, men også i oplevelser, fysiske som følelsesmæssige.
Skal begrebet autentisk have bare et minimum af berettigelse, så er det inde i de slidte patinerede boligkvarterer og smalle livfyldte gyder. Sluk telefonen, de fleste af gyderne er alligevel ikke på Google-maps, glem fotografiapparatet og tag minderne med hjem i erindringen. Vær en god gæst og rejsende, vær ydmyg og respektfuld i mødet med mennesker og deres og områdets historie. Så mister hverken vi eller de lokale fodfæste for livet.
”Take only memories, leave nothing but footprints”.
Chief Seattle.
Comentarios