Nhau

Glem alt om tjekkede natklubbers dunkle og discodunkende lokaler, glemt alt om fancy cocktailbare med kostbare farverige drinks, om smarte lounges med internationale spiritusmærker, om vinbarer med slotsaftappede årgangsvine, glem i øvrigt også mikrobryggeriernes hightech ølbarer.

Det er helt andre værdier, som er på spil.

”Nhau” hedder det på vietnamesisk og kan helt enkelt oversættes til ”sammen”. Er beskrevet som ”kunsten at være sammen medens man får noget at spise og drikke.”

Såre simpelt, en sammensmeltning af samvær, mad og drikke. Rammen og beliggenheden er underordnet, nhau kan i princippet foregå hvor som helst. Det kan på ingen måde udelukkes at det sker på de ovennævnte fancy steder, det er bare så langt mere sandsynligt, at det finder sted på et gadehjørne, på stranden, i en park, hjemme, hos venner. Mulige steder er lige så mange, som mulige anledninger til at mødes, har man ikke en anledning, så opfinder man bare en.

Er det på restaurant, eller drikkestedet om man vil, er det ofte et større sted med åbne rammer, plastikstole og plastik- eller rustfristål borde. Glem alt om Tripadvisor, det er kun den ægte vare der dur, spørg og følg vietnameserne, og deltag for guds skyld sammen med dem.

Nhau har som så meget andet sine uskrevne og bogstavelig talt flydende regler. Man skal have god tid, nhau tager tid, ellers er det simpelt hen ikke nhau. Man skal være sammen, jo flere jo bedre, alkohol vil ofte være involveret, men er på ingen måde et krav.

Det lokale ølmærke serveret i glas med en gigantisk isterning, lokalt friskbrygget ”bia hoi” eller risvin er på kanten til et krav. Udenlandske øl og spiritusmærker både ses og drikkes, kan for nogle være en måde at vise status.

Højrøstet synes også at være en uskrevet regel, der snakkes, grines og skåles meget, længe og meget højt. Her tumles der ikke med store tunge politiske, samfundsudfordringer eller andre problemer, nhau er til for at have det sjovt sammen.

Lydniveauet kan være en stærk konkurrent, til trafikken der ofte buldrer forbi. Ikke mindst drikkeritualets. Glas klinkes mod hinanden, tit meget tit, inden de klassiske kampråb: ”Mot, hai, ba, dzo!” igen og igen bølger igennem lokalet som tsunamier af ord, ledsaget af ”tram phan tram”. Helt enkelt: ”en, to, tre, skål!”, det sidste oversættes ofte til ”så bunder vi”, men er mere præcist ”100%”, altså tøm glasset, - helt! Skåler man med en ældre, klinker man, for at vise respekt, med sit glas lidt ned på siden af pågældendes. En direkte personlig skål forventes at blive fulgt af et tomt glas, det kræver lidt hårdt arbejde at gennemskue spillereglerne. Det gør det også, når man er i selskab med erfarne og rutinerede ud samværsformen, undervurder dem aldrig!

Nhau er uanset ølmærket, stort set altid ledsaget af lidt at spise, kaldet ”moi”. Hjemme eller på restaurant kan det være alt fra små skåle med peanuts, til småretter serveret i og på store og små skåle og fade som alle rækker ud efter og tager fra. Bittert, salt, tørt skåret i mundrette bidder, lige til at løfte op og ind i munden og efterfølgende skylle ned, godt og grundigt endda. Får mildest talt også mersalget af øl op i et pænt niveau.

Spisekortet på steder hvor nhau dyrkes til noget nær perfektion, er ofte lige så kortfattet, som samværet kan blive langtrukket. Retterne lander i en rækkefølge, ret så tilfældigt og efterhånden som de er færdige i køkkenet.

Nhau kan meget let udløse et vist kaos under og omkring bordet. Være lidt en udfordring for en besøgende som er uforstående, over for hvad der foregår. Alt hvad der har opholdt sig på selve bordet, befinder sig i stigende omfang, som samværet skrider frem, pludselig under bordet, servietter, dåser, flasker etc. Er mere end en gang blevet sammenlignet med konfetti og brugt fyrværkeri i forbindelse med en ret så underholdende nytårsfest, det var sjovt var det. Fortæller omgivelserne, at her går det endog rigtig godt.

Det er nemlig det, og kun det, nhau handler om. At få noget at spise og drikke og have det sjovt og rart sammen.