top of page

Om mig

profilbillede_edited.jpg

Torben Folkmann

Jeg har arbejdet som rejseleder i Vietnam i 13 år med nu mere end 100 grupper og rejst i landet privat utallige gange, sammenlagt hvad der svarer til ca. 6 år i det smukke s-formede land.

 

I løbet af de 13 år har jeg lært et utal af søde, dejlige vietnamesere at kende, et utal i professionelle sammenhænge og mange i private sammenhænge, som har medført personlige venskaber, både individuelt og i vietnamesiske familier. Alle har gjort mig klogere på og mere indsigtsfuld i forståelsen af deres hjemland.

 

Jeg har besøgt alle væsentlige betydningsfulde steder og noget nær en hver stor som lille ukendt krog af landet. På trods af det har jeg, heldigvis, stadig mange smukke steder til gode at opleve og udforske.

 

De mange år i landet og mine mange bekendtskaber har især åbnet mine øjne for de lokale oplevelser og det lokale liv, - åbnet mine øjne for at se det store i det små og især mødet med mennesket og vietnameserne i deres hverdag.

 

Det forsøger jeg at beskrive i mine fortællinger, hvor nogle er korte og andre længere. De fleste med det lokale og de bløde menneskelige  oplevelser i fokus, fortællinger om hvor vietnameserne bor og lever deres liv. Men også fortællinger med mere konkrete forslag til hvor man skal tage hen og med beskrivelser af steder og områder.

 

Fortællingerne kan bruges både før, under og efter en rejse til Vietnam og I er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, forslag og kommentarer.

 

I kan gøre det via kontaktformularen eller via de andre sociale medier Facebook, LinkedIn og Instagram, som der er link til nederst på siden.

 

God fornøjelse med læsningen. Jeg ser frem til at høre fra jer eller møde jer på en rejse i Vietnam.

Kontakt mig

Tak for din besked!

bottom of page